Da Nørresundby 2 overraskende tabte i Sæby, er det med stor sandsynlighed enten Aalborg 3 eller Aars/Nibe 1, der rykker op i 2. division. Men hvis de to hold begge har en dårlig dag i sidste runde, kan både Nørresundby og Skørping stadig begge tage 1. pladsen.
Aalborg 4 skuffede ved at tabe til et af bundholdene, Nørresundby 3 med 2,5 – 3,5. Dog uden den store betydning, da holdet ligger lunt placeret midt i rækken med 18 point.
Topstillingen i mesterrækken inden sidste runde 12. marts på Strandvejen:
1. Aalborg 3 23 point (10 MP)
2. Aars/Nibe 22 point (8 MP)
3. Nørresundby 2 20 point (8 MP)
4. Skørping 19,5 point (8 MP)
5. Aalborg 4 18 point (5 MP)
Programmet for sidste runde:
Aalborg 3 – Sæby
Skørping – Aars/Nibe 1
Nørresundby 2 – Aalborg 4
Nørresundby 3 – Aars/Nibe 2
Sidstnævnte opgør er den direkte duel om nedrykningen. Aars/Nibe 2 skal vinde med mindst 4-2 for at redde sig.
Fællesafslutningen tirsdag den 12. marts, tegner til at blive en forbudt for børn aften.
Resultater for A-holdene i 6. runde:
Aalborg 5 – Jetsmark 3 2 – 2
Aalborg 6 – Skørping 4 3 – 1
Aalborg 7 – Skørping 3 1,5 – 2,5
Med det uafgjorte resultat synes Jetsmark næsten sikker på 1. pladsen.
Holdet har 16,5 point, fulgt af Aalborg 5 med 14,5 p og Hobro med 14 p.
Aalborg 6 er placeret som nr. 5, mens 7. holdet er næsten sikker på forbliven i rækken, da holdet er 3,5 point foran Skørping 4 med fire partier tilbage at spille. Dog mangler holdet førende Jetsmark ude i sidste runde, mens de to øvrige A-hold slutter sæsonen af i Skørping mandag den 11. marts.
På 5. holdet har Kasper Antonisen scoret 4 point af 5, mens 1. brættet Torben Winkler er ubesejret i 7 holdkampe. Denne tirsdag remis mod Lasse Luther, Jetsmark!!
På Aalborg 6 har Karl Henrik Laursen scoret 4 point af 5 og plus 68 gode ratingpoint.
Uffe Kristensen har klaret sig bedst på Aalborg 7 med to sejre i træk, og 3 point ialt.
En runderapport fra 3. holdets meget velkomne sejr over Aars/Nibes første hold.
På forhånd havde vi sagt at en sejr på 4-2 var det ambitiøse mål for aftenens kamp.
Så ville vi nå op på siden af aftenens modstandere og så ville det handle om at få et bedre resultat for os mod Sæby end for Aars/Nibe 1
mod Skørping 1.
Og starten var lige efter bogen.
Holdlederen gjorde sin pligt med en hurtig gevinst mod Niels Pedersen i 24 træk og kunne så gå rundt og yde moralsk støtte til resten af holdet. Ole Knudsen havde dog ikke brug for megen støtte mod Lars Ekholm. Han afsluttede kort efter et fejende flot parti med et langsigtet dronningeoffer. Når Ole først får fat er han uhyggelig at spille mod.
Han sagde med et glimt i øjet at det var teori hele vejen igennem frem til sluttrækket. Hvis han læser dette vil jeg meget opfordre til at han viser partiet her på siden. Selv hvis han ikke sætter kommentarer til er det rigtig underholdende at se!
Og så skulle vi efter planen bare have 4 remiser i de sidste partier. Thomas Heine var først mod Søren Thomsen. Han havde tidligt tiltusket sig en bonde, men sad længe og spillede med D,T,L+5 bønder mod D,T,L+4 bønder. Desværre var hans merbonde en tilbagebleven svag bonde på c7 som han ikke kunne få gang i. Thomas Søndergaard mod Søren Grønhøj var næste remis. Thomas havde noget, der lignede en fordelagtig stilling med bl.a. 2 tårne i en åben h-linie, men det var utrolig indviklet. Med kun 5 minutter mod første tidskontrol tog han remis. Selv sagde han, at hvis bare der havde været ½ time, så ville han nok have kunne regnet gevinsten ud. Og så var der 2 tilbage. Erik mod Mogens Nielsen var en stilling med 6 bønder og alle tunge officer på begge sider. Erik ejede d-linien og Mogens havde e-linien. Selvom Erik arbejde på at finde en lille fordel, var det ikke muligt – og så var den tredje remis på plads. Tilbage var topbrættet, hvor vi havde været heldige at ramle ind i en af Mads Albergs orlove og dermed kunne få ham med som reserve (vistnok første holdkamp i 12 år) på 1. bræt mod Benny Grønhøj. De var inde i et tårnslutspil med 5 bønder til hver. Måske lige, men nemmere at spille for Benny, som også havde 20 minutter mod Mads’ 10 minutter frem mod Guillotine-afslutningen. Og Benny så meget determineret ud! Her kunne vi risikere at tabe og dermed være 1 point bagud inden sidste runde. Mads satsede lidt med et bondefremstød, men Benny bremsede med sit aktive tårn. Tiden var 5 min. til Mads og 10 min. til Benny. Men så begyndte Benny at gnaske bønder – og Mads rykkede frem med sin bonde. Bondestillingen var nu 4-2 til Benny, men han begyndt at bruge meget tid for pludselig var det svært at stoppe Mads’ fremstormende bonde. Med en besværlig manøvre fik Benny anbragt sit tårn så han ville kunne ofre på forvandlingsfeltet når Mads’ konge kom til hjælp. Imens åd Mads 2 bønder. Stillingen var nu 2-2 både i minutter og i bønder. Mads fik dronning – som blev byttet med Bennys tårn, men Benny var nu nået frem til fribonden med sin konge – og Mads’ konge var laaangt væk. Så begyndte det at gå meget hurtigt. Undervejs blev et par bønder byttet, så stillingen var Benny med bonde på f2 og konge på f3, Mads med tårn på f8 og konge på d6 – og 15 sekunder til hver med brikkerne piskende frem og tilbage. Der var kødrand og ingen kunne se hvilken vinge, der var tættest på at falde, og ingen tilbød remis.Begge havde matsættende materiale og ville vinde, hvis tiden gik for modstanderen.
Henning Larsen var inde at nævne, at der da vist skulle spilles på gevinst, men tav da Mads’ konge langsomt nærmede sig! Benny
spillede af og til konge til g3 og e3 i stedet for g2 og e2 og pludselig var Mads’ konge nået til e2 med gevinst stilling. Og måske fordi Benny lænede nakken tilbage i ærgelse og dermed tabte nogle sekunder inden han spillede videre, blev det altså ham der tabte på tid. Og hele kødranden havde fået deres adrenalin kick inden de skulle hjem. Skak kan nogle gange være mere nervepirrende end selv den bedste boksekamp. Og nu var det pludselig os, der stod med 1 point mere end Aars/Nibe inden finalerunden.
Så er det sjovt at være holdleder!
Og nu har jeg lige set at Nørresundby 2 tabte 2½-3½ til Sæby og dermed er 3 point efter os inden slutrunden!
Hans Engen (Holdleder)
Aalborg 4 tabte skuffende aftenens lokalopgør i M-rk. hjemme mod Nørresundby 3 2½ – 3½. Selv om vi på papiret var ratingfavoritter, så havde jeg forud for matchen advaret om, at vi ikke måtte undervurdere drengene fra solsiden. Nu tror jeg heller ikke det var tilfældet, men det var en af de aftener, hvor spillet ikke rigtif flød. Torben – Hugo tog relativt hurtigt remis uden de store slagudvekslinger. På 2. bræt blev det også til pointdeling mellem Mads og Karsten. Mit eget parti mod Ole V. blev skæmmet af en grov fejl fra min side, som kostede en bonde og smadret bondestruktur. Det lykkedes mig at komplicere spillet men stillingen var alligevel håbløst tabt for mig, ifølge Shredder! Slutstillingen var dog helt lige – så meget heldig pointsdeling. Gert fik spillet sig til en god angrebsstilling mod Normann med en åben g-linie mod den sorte konge. Jeg fik ikke helt set hvordan Gert vandt, men det var vistnok ok. Hans Peter stod næstbedst mod Søren D., men ligesom han var ved at spille sig ud af problemerne gik et eller andet galt, som kostede en officer, og herefter var det ned ad bakke for hvor mand. Alexander, som var med som reserve for Johan, fik ikke rigtg gang i noget mod Allan E. Alexander manglede terræn og blev langsomt overspillet, som jeg så det. Nu må vi så se om vi kan revanchere os i sidste runde, hvor modstanderen er Nørresundby 2!?
Venlig hilsen
Arne
Hvis 3. holdet rykker op, og 2. holdet laver en feberredning på søndag ved afslutningen af Divisionsturneringen og forbliver i 2. division, får vi et luksusproblem i næste sæson, da det nok bliver overordentligt vanskeligt at mønstre 3 søndagshold a 8 spillere 🙂
Før sidste runde af begge holdturneringer ser toppen af topscorerlisten sådan ud:
Bedste score:
Chr. Volmer Nielsen, 100% (5/5)
Svend Ole Hosbond Poulsen, 100% (2/2)
Mest over forventet:
Chr. Volmer Nielsen, +1,92
Kasper Antonisen, +1,61
Mest benyttede spiller:
HP Rasmussen, 12 partier
Arne Fjordside, 11 partier
Og nu vi er ved det Mads synes jeg vi bør nævne bedste ratingpræstationer:
DK-rating
Kim Houlberg 2195
Hans Engen 2184
ELO-rating
Finn Winther 2261
Et glimt jeg fik lyst til at fastholde 😎
2011/2012
Søren Mikkel Andersen 2202 2282
Jacob Würtz 1680 1730
(DK præstation – Elo præstation)
Hvordan vi klarer os I holdturneringen er jo tilsynedladende ikke af interesse for nogen alligevel – formanden er iskold ligeglad med hvordan I klarer jeg i holdturneringene når han sætter næste sæsons hold
Pointen er, at jeg synes man bør tage med i betragting når vi sætter hold, hvordan spillerne klarer sig i den særlige disciplin som holdskak er (særligt i forhold til betingelser – søndag, længere betænkningstid, og evne til enten at spille på remis / gevinst efter hvad der gavner holdet)
I forbindelse med Carl Johans fine klubmesterskab, udtalte formanden her på siden:
” Selvfølgelig skal Carl Johan have lov at forsvare mesterskabet”
Underforstået , at Carl Johan på grund af et fint resultat var erettiget til at deltage i bedste gruppe.
Men når noget sådant kun gælder nogle og ikke andre, og vi har modeksemplet , nemlig at spillere kommer på klubbens bedste hold uannset hvor ringe de har spillet i sæsonen forinden , synes jeg det er inkonsekvent.
Resultater I holdskak skal med i vurderinge af hvordan man sætter det bedste hold i holdskak.
Synes nu ikke at det er fair at kalde formanden for iskold. Han sætter vel ikke holdene alene.
Kan godt se, at spilleren havde scoret 6 point sidste sæson, og så blive sat af, men forventet score var dog trods alt høj (4,6). Og jo ikke kun holdturneringen, der tæller ved holdudtagelse.
Og måske skulle man kigge lidt på sig selv.
Undertegnede har været kampleder til alle 2. holdet hjemmekampe i denne sæson (4 stk) Og hver gang har der manglet midst 2 spillere ved kampstart kl 12. Dårlig holdånd efter min mening.
Sidste kamp mod Randers var der kun mødt 4 mand kl. 12. Troede faktisk først, at holdet kunne være blevet taberdømt 0-8 (da kun halvdelen var mødt), men sådan var det heldigvis ikke.
Men jeg (og andre) synes det virker pinligt overfor de gæstende klubber med denne “lallende” ankomst.
Da holdet mødte Nordre, ankom Århusholdet samlet kl 11.35. De havde taget højde for lidt snefald denne dag.
Randers folkene mødtes hos Michael Øe i Gistrup til brunch inden matchen hos os, og de ankom samlet kl 11.45.
Se det er god holdånd…
ps. Havde 2.holdet ikke haft alle de afbud sæsonen igennem, havde holdet måske haft større chance for overlevelse i rækken.
Men hvad gør man nu, hvis 3. holdet afløser 2. holdet i 2. division?
Godt det ikke er mit job at sætte hold til næste sæson.
Utaknemmeligt job at være formand i det hele taget.
Taler af erfaring.
Men husk vi har gode folk i klubledelsen. Bjarne, Arne, Hans, H.P., Brian og Mads, der har fået hjemmesiden “så fint fra land”. De gør alle en stor indsats for klubben. De holder klubben godt kørende. Tak.
Men lad os da endelig tage holdudtagelse (og mødetider) op på den kommende generalsforsamling.
Det er jo sådan en aften vi kan tale om alt – ros og ris.
Det er úbehageligt at det er muligt at devaluaere 2. holdet på den måde der, og særligt at formanden takker for den slags udtalelser!
Jeg har nydt at spille på et ret højt bræt på 2. holdet med deraffølgende kvalificeret modstand, og jeg synes at det har været meget hyggelig stemming til vores kampe. Men jeg synes der har været en uheldig tendens til at 2. holdet er blevet devalueret, når 1. hold og 2. hold er blevet sat til søndagskampene, og når der skal skrives referater fra vores fælles kamp i divisionen. Når jeg spiller for andetholdet, spiller jeg 100% for det hold, og så synes jeg det er trist at omtalen af vores svære kamp mod Holstebro begrænses til:
“2. holdet indkasserede et klart nederlag på 3-5 til Holstebro og må en tur ned i Mesterrækken, men det skal vi ikke jokke mere rundt i her!”
Samtidigt at der langt referater, billeder osv. om et andet hold. Jeg hader at spille på hold der bliver devalueret fra klubbens side. Det er ikke ligebehandling.
Ja, vi har et par spillere der har været lidt langsomme til at ankomme til spillestedet inkl. undertegnede, men på trods af det har vores hold har kæmpet hårdt, på trods af svære forhold (mange naturlige afbud , mange afbud på grund af afgivelse af spillere til lubbens førstehold.)
Selv i sidste runde hvor vi var overmatchet mod Holstebro var der fine lyspunkter – Thomas Høi’s fine og brutale matangreb direkte fra åbningen og min egen lange udspilning af Senior DM , Poul Erik Nielsen. Derudover var der også en del korte remisser, og et par spillere , der måtte ned mod højere ratede spillere.
Ja, hvis vi havde haft færre afbud havde vi klaret os bedre, men glem nu ikke at en stor del af vores afbud var fordi at 1. holdet har lånt spillere fra 2. holdet i sidste øjeblik.
Derudover undres jeg over den forskel af omtalen af præstationer Preben så tydeligt laver i forskellige indlæg:
”
Kan godt se, at spilleren havde scoret 6 point sidste sæson, og så blive sat af, men forventet score var dog trods alt høj (4,6). Og jo ikke kun holdturneringen, der tæller ved holdudtagelse.
”
“og meget flot resultat af topscorer Finn Winther.”
6 ud af 7 mod meget sammenlignelig modstand og vel de bedste to resultater der er lavet de sidste par sæsoner af Aalborgs spillere – og derfor vel i begge tilfælde naturligt at omtale rosende uden forbehold.
Den første præstation får ingen rosende ord, blot en aggresiv konstatering af at det var mod lidt svagere modstand, hvorimod beskrivelsen af den anden præstation er lige omvendt.
Ja, tilykke til førsteholdet med oprykningen og Finn med det meget fine resultat.
Jeg er jo manden bag ordene: “2. holdet indkasserede et klart nederlag på 3-5 til Holstebro og må en tur ned i Mesterrækken, men det skal vi ikke jokke mere rundt i her!”. De er bestemt ikke ment som en devaluering af 2. holdets præstation, men derimod blot et udtryk for min subjektive holdning til søndagens begivenheder. Når jeg skriver kampreferater på hjemmesiden, taler jeg udelukkende for egen regning. Jeg skriver ikke som talerør for hverken bestyrelse, holdet, hjemmesiden eller nogen anden instans. Jeg skriver, fordi jeg har lyst til det. Præcis som ethvert andet klubmedlem har mulighed for. Min brug af et afpersonaliseret subjekt i form af ordlyden ‘vi’ i ovenstående citat, er blot min måde at være lægmands-journalist på. Jeg var selv medvirkende til 2. holdets nederlag og havde på trods af både Sørens og Thomas Højs flotte sejre i matchen ikke videre lyst til at skrive så meget om den match – beklager – den tager jeg på min kappe! Som afrunding vil jeg gerne foreslå, at vi på næste generalforsamling tager en åben, fremadrettet og frem for alt konstruktiv snak om gode retningslinjer for holdsætning og om ‘pli’ ved holdkampe for de kommende sæsoner. Elektronisk kommunikation og nettet er formidabelt til mange ting, men det er dybt uegnet til diskussioner som denne (i hvert fald hvis de skal være konstruktive). Skrevne ord i et indlæg kan slå hårdt og komme meget værre ud, end de egentlig var ment!
Vi ses i aften til en god runde i klubturneringen!
Man skal jo aldrig blive for selvhøjtidelig til ikke at have tid til at rette andre: Jeg har lavet 3½ af 6, hvad der svarer til en præstation på 2029 eller 2076 alt efter om man går ind for dansk el. internationalt rating. Og ser nu at det ikke har relevans for argumentationen, da du bruger sidste sæsons resultater. Hvor har du fundet dem? …Jeg kan fornemme, at de diskussioner vi har haft ikke har gjort stort indtryk. Hvis du er utilfreds synes jeg, at du skal komme op med et forslag til generalforsamlingen ang. holdudtagelse.
Jeg vil ikke kommentere Sørens indlæg her på siden, ud over at timingen har været utrolig klodset lige før den vigtigste holdkamp i sæsonen, og ud over, at jeg har sagt min utvetydige mening til Søren i dag. Og så takke Preben for svaret.
Tillykke til klubben, og dermed også til Bjarne og resten af de få, der gør så meget godt for vi mange. Men brok skal med – Preben, du har helt ret – moralen er for dårlig. Vi skal helst hver gang være 8 spillere tilstede til en hjemmekamp – inden vores kære modstandere dukker op – det er stil. Og så er der for mange afbud, ikke sygdom medregnet. – Nå men til lykke.