Showing: 41 - 50 of 61 RESULTS

Divisionsstart med oprykkermøde

Turneringensplanen for den kommende sæson er klar nu.

Førsteholdet i 1. division starter hjemme den 27. oktober mod den anden oprykker, Springeren (Kolding).
Her kan det blive til et glædelig gensyn med en tidligere Vejgaard spiller, Jens I. Madsen.
Desuden er der hjemmekampe mod Silkeborg og Frem (Odense)
Og fire udekampe mod Evans (Vejle), SK 1968 2, Viborg og i sidste runde mod Esbjerg i Silkeborg.

Aalborg 2 i 2.division starter ude mod Herning. Desuden udekampe mod Jetsmark 2, SK 1968 4, og i sidste runde i Randers mod Holstebro.
Hjemmekampene er mod Skive, Kjellerup og Randers.

Mon ikke formanden er godt tilfreds med programmet for den kommende sæson, i forhold til den forrige, hvor holdene skiftevis var ude og hjemme?
Denne sæson har vi to dobbeltstævner hjemme, så kun 4 søndage på Strandvejen i stedet for 6.
Er det mon en slags “kompens” for sidste sæsons mindre heldige planlægning fra TL?

Hele programmet for divisionsturneringen 2013/14  kan ses her.

Holdpræstationer 2012/13

Holdsæsonen 2012/13 er nu afsluttet for samtlige 7 af klubbens hold. 1. holdet og 3. holdet rykkede op, 2. holdet rykkede ned, og de 4 øvrige hold endte med midterplaceringer i deres respektive rækker. Hvis vi ser på de statistiske detaljer, tegner der sig følgende billede af holdenes præstationer:

Bedste procentvise holdscore:

1. Aalborg 3: 65%, 2. Aalborg 5: 59% 3. Aalborg 1: 58%

Bedste forventede holdscore:

1. Aalborg 5: +4,18, 2. Aalborg 4: +3,23, 3. Aalborg 6: +2,86

Med hensyn til individuelle scorer, blev slutresultatet:

Bedste procentvise score for spillere med minimum 3 partier:

1.-2. Kasper Antonisen og Finn Winther: 86% (6/7), 3. Christian Volmer Nielsen: 83% (5/6).

To spillere scorede 100%, men for færre partier: Svend Ole Hosbond Poulsen (2/2) samt Mads Alberg (1/1).

Mest over forventet:

1. Kasper Antonisen: +2,20, 2. Finn Winther: +1,53, 3.-4. Søren Andersen og Karl Henrik Laursen: +1,50

Mest benyttede spillere:

1. Hans Peter Rasmussen: 13 partier, 2. Arne Fjordside: 12 partier, 3. Mads Leth: 10 partier.

I alt benyttede klubben sig af 51 forskellige spillere i sæsonen. 13 af disse gik igennem holdturneringen som ubesejrede: Erik Højfelt, Finn Winther Nielsen, Hans Engen, Mads Alberg, Peter Juul Pedersen, Sune Normann Hansen, Svend Ole Hosbond Pedersen, Kurt Pedersen, Torben Winkler, Kasper Antonisen, Brian Tranholm, Karl Henrik Laursen og Ellen Kakulidis.

Den samlede holdstatistik kan downloades her: Holdstatistik-2012-13

 

 

 

 

 

 

 

Thomas Høj – Mads Svendsen

Fra 2. holdets match i sidste runde af Divisionsturneringen har Thomas Høj sendt sin imponerende sejr over Holstebros Mads Svendsen. Det er aggressiv skak:

Aalborg i 1. division!

Så blev oprykningen til 1. division en realitet! Aalborg Skakforenings 1. hold sikrede sig her til eftermiddag oprykning til næste års 1. division ved afslutningen af divisionsturneringen i Skive. I sidste runde blev det ganske vist til et 3½-4½ til de nærmeste rivaler fra SK 1968 III, men nederlaget var altså lige præcist ikke større end, at slutstillingen i toppen af divisionen blev: 1. Aalborg I: 32½, 2. SK 1968 III: 30½, 3. Randers: 29½. På trods af et 3 points forspring før dagens sidste runde, var der ellers lige ved at gå ‘gummiarm’ i førsteholdets præstation. Finn Winther blev dagens redningsmand i skysovs, idet han var den eneste sejrende spiller fra 1. holdet. Finn blev dermed med 6/7 også topscorer i hele divisionen – godt gået!

Bjarne Sønderstrup skriver om førsteholdets match:

Det lykkedes med lodder og trisser at sikre de nødvendige antal points i sidste rundes kamp mod 1968’s 3.hold. Finn Winther blev dagens helt, og da han i sidste parti fuldførte sin gevinst, kunne vi ånde lettet op. Skurkene var mig selv og René, der begge bukkede gevaldigt i gunstige stillinger. Forinden var der blevet taget en masse remisser idet Jacob, Kim, Jørgen, John og Jens Johan holdt balancen og ikke satsede unødigt. Der var lige ved at gummiarm i den, da jeg smart ofrede en officer, men desværre for smart, da jeg ikke så en banal parade. Ideén var god nok, jeg skulle bare have udført den i trækket forinden! René afslog et remistilbud og satte derefter en bonde i slag, og så var al presset lagt over på Finn. 2½-5½ og 68 ville have rykket op. Heldigvis kørte Finn gevinst sikkert i hus og vi kunne skåle i Finns medbragte cava.

2. holdet indkasserede et klart nederlag på 3-5 til Holstebro og må en tur ned i Mesterrækken, men det skal vi ikke jokke mere rundt i her! Med lidt held klarer 3. holdet oprykning fra Mesterrækken til divisionen, så klubben i næste sæson fortsat har to divisionshold: et hold i 1. division og et hold i 2. division!?

Søndagens resultater var for øvrigt også særdeles glædelige for Nørresundby Skakklub, der sikrede sig oprykning til Skakligaen ved at vinde 1. division klart. Stort tillykke til Solsideholdet herfra!

Et par stemningsfotos fra eftermiddagen i Skive:

 

Jeg har taget doping!

st_redbull_f
Jeg var dopet fra træk 25 til træk 58!

Det følgende parti blev spillet på 8. bræt i søndagens divisionskamp mellem Aalborg 2 og Randers. Helt stilrent er det ikke. Efter ca. 20 træk har Sort spillet sig selv ud af kampen, men selvom man har en stilling til +5 ifølge Fritz, kan der nu godt være meget tidskrævende regnearbejde at udføre. Komplikationer omkring træk 30 kostede i hvert fald en masse tid. Trækkene 25-58 spillede jeg for øvrigt i klart dopet tilstand. Et par reklamepiger uddelte ved matchens start gratis Red Bull energidrik i universitetskantinen. Jeg tog gladeligt imod tilbuddet og nåede at drikke 2½ dåse. Sammenholdt med de 3-4 kopper kaffe, jeg også fik, må koffeinkoncentrationen i mit blod bestemt have været så høj, at det er af interesse for antidopingagenturet WADA. Nå – men nu til selve partiet:

2.holdet slår Randers!

Fra Arne har jeg modtaget:
Sejr til Aalborg 2 4½ – 3½ over Randers efter følgende resultater:

1. Jørn Bach Hansen – Michael Øe 0 – 1
2. Søren Andersen – Arne Christiansen 1 – 0
3. Peter Juul Pedersen – Svend Aage Madsen ½ – ½
4. Jan Peter Lysberg – Aage D. Olsen ½ – ½
5. Sune Kovshøj – Steen Juul Mortensen ½ – ½
6. Thomas Høj Jensen – Oluf Øe 1 – 0
7. Carl Johan Andersen – Hans Tanggaard 0 – 1
8. Mads Leth – Carl Evald Nielsen 1 – 0

Holdleder: Peter

Kampleder Preben Nielsen.

Jørn Bach spillede fransk mod Michael og fik en ok stilling med modsatte
rokader. I tidnøden gik det dog galt.

Søren vandt en kvalitet mod Arne, og kørte det meget sikkert hjem herfra.
Overbevisende.

Peter Juul – Svend Aage delte i lige stilling, uden at der rigtigt var
noget på færde.

Peter pressede Aage i en spændende stilling, men spillet var nok lige det
meste af vejen.

Sune remis mod Steen så ok ud.

Thomas gik i kødet på Oluf, som ikke forsvarede sig præcist, og han blev
bare kørt over. Havde dog chanecen for udligning i åbningen.

Carl Johan missede en gevinst, tror jeg, mod Hans T. Slutspillet blev
spillet upræcist og tilsidst var det Hans som trak det længste strå.

Mads fik en overbevisende stilling, og vandt materiale. På et tidspunkt
måtte han dog se sin dronning fanget og måtte ofre tilbage, men stillingen
var fortsat klart vundet,men hans modstander spilelde til sidste patron.

Alt i alt en flot sejr, som kunne ha’ været større – fin indsats af 2.
holdet.

M.v.h.
Arne

Fotos fra 2. holdets kamp mod Nordre

Selvom det blev til et klart nederlag til det reserve-ramte 2. hold i dagens match mod Nordre i 2. division, følger her nogle stemningsfotos:

5. runde af holdturneringen

I løbet af de nærmeste 3 dage skal alle Aalborg Skakforenings 7 hold i aktion i 5. runde af holdturneringen.

I 2. division er der søndag kl. 12 topopgør i Randers mellem Aalborg 1 og Randers. Det er divisionens øjeblikkelige 1. og 2. plads der mødes. Aalborg Skakforenings førstehold har før kampen 2½ points forspring ned til randrusianerne, så kan klubbens helte få mindst uafgjort med hjem fra topopgøret, ser det lovende ud med oprykningschancerne, og det endda selvom de to resterende kampe mod divisionens nummer 3 og 5 SK 1968 3 samt Holstebro på papiret ligner halvsvære kampe.

Aalborgs 2. hold spiller også en rigtig nøglekamp søndag. Den match foregår dog i den anden ende af tabellen, hvor divisionens nummer 6 – Nordre 2 kommer på besøg. Aalborg 2 ligger før matchen til nedrykning på 7. pladsen, men da holdet kun er 1½ point efter netop Nordre 2, vil en hjemmebanesejr til holdkaptajn Torpegaard og Co. tænde ild i håbet om forbliven i divisionen.

Klubbens medlemmer opfordres til at komme og støtte de lokale 2. holds helte på søndag kl. 12 i klubbens lokaler.

I hovedkredsens mesterrække ligger Aalborg 3 og 4 begge placeret nogenlunde midt i rækken udenfor såvel opryknings- som nedrykningsstriden. Det ser ud til, at divisionsnedrykkerne fra sidste sæson Aars Nibe allerede har sat sig solidt på Mesterrækkens 1. plads og oprykning til divisionerne. Begge Aalborghold spiller på hjemmebane tirsdag aften kl. 19 i klubben. Aalborg 3 tager imod Skørping 1, der ligger på 3. pladsen, og Aalborg 4 er værter for Aars Nibes 2. hold, der er i nedrykningsfare.

I A-rækken blander Aalborg 5 sig i kampen om oprykningspladsen til næste sæsons Mesterrække. P.t. er ’Torben Winklers’ hold på en delt 2. plads kun ½ point efter førerholdet Jetsmark 3. Mandag aften spiller de på udebane mod Hobro 1 i en ’vind eller forsvind’ kamp. En sejr til Aalborg 5, vil uden tvivl bevare holdet i oprykningszonen, hvorimod et nederlag vil skubbe dem udenfor de ’sjove’ pladsers rækkevidde.

Leif Sørensens disciple – Aalborg 6 – frister en tilværelse midt i A-rækken udenfor nedrykningskampen men samtidig uden realistiske oprykningschancer. Holdet spiller også på udebane mandag aften mod Skørping 2 i en kamp, der ikke har megen betydning for placeringerne i rækken.

Klubbens sidste hold, Aalborg 7, der har Rulle-Per med anførerbindet, spiller også i Skørping mandag aften – men mod Skørping 4, og den kamp bliver i sandhed nervepirrende. Det er nemlig netop Skørping 4 og Aalborg 7, der skal kæmpe om at undgå nedrykning til B-rækken. Før mandagens nøglekamp er Aalborg 7 kun 1 sølle point foran Skørping 4. Det forspring skulle meget gerne være udbygget, når det sidste skakur stoppes mandag aften på Kulturstationen i Skørping!

Held og lykke og finurlige kombinationsideer ønskes til alle klubbens holdspillere i de kommende dage!

Jørn Bach Hansen – Ove Kroll

På opfordring har Jørn Bach Hansen analyseret og kommenteret sin flotte remis mod Ove Kroll fra THY Skakklub i sidste uges divisionsopgør. Et langt og lærerigt parti:

4. runde i holdturneringen

Mesterrækken:

Aars/Nibe 2 – Aalborg 3    1,5 – 4,5
Sæby 1            – Aalborg 4       3 – 3

Aars/Nibe 1 har fået et pænt forspring efter storsejr over Nørresundby 3.

Aalborg 3 er placeret som nr 4, dog kun et halvt point fra andenpladsen. Aalborg 4 er stadig på 5. pladsen.
Mr 100%   Erik Højfeldt sejrede igen (4 af 4)

A-rækken:

Aalborg 5   – Skørping 3       2 – 2
Aalborg 6   – Hobro            1,5 – 2,5
Aalborg 7   – Skørping 2       1 – 3

Aftenens helte på A-holdene var Per Jacobsen, der endelig kom på tavlen med sejr i et kort parti, samt Kasper Antonisen, der afsluttede sit parti i flot stil.

Jetsmark 3 fører med 11 point foran Hobro, Aalborg 5 og Skørping 3, der alle har 10,5 point. Så kan det næsten ikke være mere tæt i toppen.

Søndag spiller klubbens to divisionshold.

Topholdet Aalborg 1 har hjemmebane mod Skive, mens 2. holdet spiller ude mod Thy.

Verified by MonsterInsights