Showing: 161 - 170 of 391 RESULTS

Godt Nytår!

ønskes alle vore medlemmer her på falderebet af vores 130 års jubilæumssæson. Vi starter med holdkampe allerede i uge 2, og dette bedes vore holdledere være opmærksomme på. Der er således 3 hjemmekampe i mesterrækken tirsdag d. 7.januar.

Vi starter klubturneringen tirsdag d. 14.januar, se http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26245 Turneringen bliver spillet i lidt større grupper, således man får mulighed for at spille med andre end dem “man plejer”, men dog således, at der ikke er kæmpe ratingforskel. Støt op om klubturneringen og tilmeld dig med det samme!

Klubturneringen afsluttet

Klubturneringen blev afsluttet og indberettet før jul og først nu ratet og godkendt. Ivars klubmesterskab er omtalt i forrige indlæg. I basis 1 overraskede Karl Henrik med en flot 1.plads på trods af alle ratingforudsigelser. Torben og Hugo delte 2.pladsen med 4½. I basis 2 var 4½ nok til en 1.plads, som Bo og Jesper således delte. I basis 3 fik Anders Rasmussen et overbevisende comeback og delte 1.pladsen med vores nye (nord)mand Hartvig. Endelig vandt Kim basis 3 med 6 points, men kun med bedre korrektion end Lars’. Flot af begge! Dejligt i øvrigt at se, at der er mange nye spillere, der træder ind i klubturneringen med manér!

Ivar de Hoogt klubmester

Klubturneringen er nu indberettet og ratingtallene godkendt. http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26006

For første gang i klubbens historie har vi fået en klubmester fra Holland, men det er ikke første gang, det er en udlænding, der vinder. Mindaugas Genutis fra Lithauen, Ildar Salakhutdinov fra Rusland og Maria Vasova fra Bulgarien har tidligere vundet mesterskabet.

Ivar vandt turneringen med 5 points foran Lasse Luther fra Jetsmark og vores nye mexikaner Edgar med 4½. At gruppen var temmelig stærk besat ses af, at ratingfavoritten Sune og tidligere klubmestre John og Bjarne blev henvist til sekundære placeringer! Vores nye mand fra Fyn, Andreas, klarede sig fint og blev således mesterspiller.

Aalborg Skakforening 130 år!

Jubilæumsarrangement lørdag d. 14. december 2019

Program:

Kl. 13.00: Foredrag om klubbens historie v/formanden Bjarne Sønderstrup

Kl. ca. 14.30: Kaffe, gløgg og æbleskiver

Kl. ca. 15: Lynturnering, 10 minutters partier

Kl. 18.00: Julefrokost på Dalle Valle. Pris kr. 130,- (normalpris 199,- kr. se http://dallevalle.dk/julefrokost/).

Tilmelding til julefrokosten inden 4.december (i klubben, her på siden, pr. tlf. 23375618 eller mail bfs@stofanet.dk). Til eftermiddagsarrangementet senest 10. december.

Skakblog

Fra vores medlem Ole Knudsen har vi modtaget følgende indlæg:

Jeg har lanceret en ny Blog på www.skakbloggen.dk, hvor jeg selv vil anmelde skakbøger og mine egne turneringer. Men ambitionen rækker videre. Jeg vil gerne give plads til gæstebloggere indenfor brede områder af det danske skakliv: hvad sker der i skakklubberne og hovedkredse, referater fra turneringer, indlæg fra special discipliner, historier fra det uorganiserede skakmiljø osv. Uanset om jeres budskab er en tekstfil, en video eller andet, så er klubbens medlemmer mere end velkommen til at sende det til mig. Udnyt denne gratis mulighed for synlighed:-) Herudover vil jeg sikre de danske skakspillere, den skakspillende familie, klubber og skoler nem adgang til skakmateriel, skakbøger, skak julegaver og chessbase produkter. Til konkurrence dygtige priser, så ingen længere behøver at søge på udenlandske webshops. Derfor er der også tilknyttet en Webshop.

Klubturneringen starter

Så er tilmeldingen lukket med 41 deltagere, og vi starter i morgen med 1.runde. Ratingtallene er ikke verificeret efter byturneringen, men de har ikke haft indflydelse på inddelingen i grupperne. Der er afbud fra Ivar mod Sune og Chr. Hartvigsen mod Uffe.

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26006

Sommerferie

Vi holder ferie i juli måned. Man kan dog besøge brætspilscafeen Dice’nDrinks, Sankelmarksgade 15, hvor cafeejerne Sune og Thor har lovet, at man kan få lov at spille skak, også tirsdag aften. Tirsdag 6.august er vi tilbage på Teknisk Gymnasium med klubaften fra kl. 19. Tirsdag 20.august starter Aalborg Byturnering, hvor vi skiftevis spiller i Aalborg og Nørresundby. Skakundervisning for juniorer og voksne fra kl. 17.30 starter til september.

Verified by MonsterInsights