Søndagens opgør mod Randers endte med den ‘forventede’ sejr på 5½-2½ over Randers. Vi vandt på de sidste 3 brætter, mens de øverste 5 blev remis. Jacob var heldig med at modstanderen tog imod et remistilbud, da begge overså en gevinstfortsættelse for Randers-manden. Ellers var de øvrige remisser vel rimelig korrekte. Sune fik en dronning foræret i en uhyre kompliceret stilling, hvor det ikke var til at se, hvem der stod bedst, men jeg tror nu nok at Sune på det tidspunkt var ovenpå. Jens Johan vandt sikkert, mens mit først så over bevisende ud til sidst. Jeg havde fået to tårne for dronningen og lige ofret a-bonden i følgende stilling, hvor sort laver en frygtelig fejl, der tillader en smuk afslutning.
Bjarne Sønderstrup- David Maagaard, Randers:
Hvid: Kg2, Tc1, Tc8, Ld4, Lg2, Se5, e3, f2, g3, h4
Sort: Kg8, Da4, La6, Lg7, Sf8, a7, b7, f7, g6, h7
Sort spiller her: 27.-,f6?? 28.Ld5+,Kh8 29.Sf7+,Kg8 30.Sh6+,Kh8 31.Txf8+,Lxf8 32.Lxf6+,Lg7 33.Tc8+,opgivet
Da 2.holdet tabte med samme cifre til Jetsmark 2, er der fortsat 3½ points forspring inden sidste runde. Vi skal møde Viborg, der ser ud til at være vågnet op med en 8-0 sejr over Skive 2, og de er nu også ‘kun’ 3½ points efter. Hvad værre er, er at Jetsmark 2 skal møde Skive 2 i sidste runde, så det kan godt gå hen og blive uhyggeligt. Der spilles fællesstævne i klubben søndag d. 12. marts.
Dagens referat kan have tre overskrifter.
1. Så gik det galt for begge hold på den forventede.
2. 4-4 i sidste runde. 1 holdet rykker op, og vi bliver.
3. Kongernes fald – længe leve dronningen !
Og her starter historien:
Elena spillede sig fornuftigt op mod Henning Lau, og gik så til angreb, og det lykkedes !! FLOT. Tak for kørsel og point. Du bliver savnet i sidste runde.
Rene stillede sig ligeledes fornuftigt op mod Hilmir. Kom med et remis tilbud, men nej tak. Sikkert klogt af hvid, i det han klart forstod stillingen bedst.
Jørn Bach med i stedet for sygemeldte Christian Volmer. Noget gik helt galt mod Jan Nielsens Ta6 variant i Buda PEST.
Mit eget, sort mod Lasse Luther. Følte mig presset gennem hele partiet. Computeren siger uden grund. Lasse laver en lille finger fejl, som gør at computeren giver indtryk af, at jeg kunne spille på gevinst i slutstillingen ( evig skak ) Men helt ærligt de træk havde jeg aldrig fundet. Så sikkert et fair resultat.
Første konge der faldt. Alexander mod Simoni. Stod fint i åbningen, men mistede så grebet, og tidnøden, den sædvanlige, kostede så i denne omgang. Den anden konge, Thomas Heine, spillede bare noget skidt. Tobias hyggede sig hele eftermiddagen. Kurt og Bogi spillede begge remis, efter at havde stået bedst. Så alt i alt et ½ point under forventet. Men selv det ekstra halve ville ikke have flyttet focus på, at vi skal have 4 point i sidste runde for at blive oppe med sikkerhed.
Dagens mand bliver mig selv bedste præstation med de sorte. Men knald hamrende ligegyldigt. Dronning Elena fortjener al æren.
6.og næstsidste runde i mester og A-rækken blev ikke nogen succes for klubbens fire hold.
Kun Aalborg 4 hentede et matchpoint, da holdet spillede 3 – 3 i Jetsmark. Sejre til Hugo Falberg og topscorer H P Rasmussen (5 af 6)
Aalborg 3 havde en off-day (aften) i Sæby, hvor kun holdleder Engen kom på tavlen med en halv.
Skørping ligner en sikker oprykker, mens hele 5 hold kæmper om at undgå sidstepladsen, der måske – måske ikke – betyder nedrykning.
Bundstilling inden sidste runde:
4. Aalborg 4….17 p (6 MP)
5. Sæby………17 p (5 MP)
6. Aalborg 3….16 p
7. Jetsmark 3…15,5 p
8. Aars/Nibe 2..14 p
I sidste runde 14. marts spiller Aalborg 3 mod Jetsmark, mens Aalborg 4 møder Aars/Nibe 2
—
I A-rækken tabte Aalborg 5 til topholdet Brønderslev med 1 – 3, mens Aalborg 6 tabte 0,5 – 3,5 i Nørresundby.
Aalborg er nr 3 med 13 point, mens Aalborg 6 er nr 7 med 9,5 point