I Aalborg Byturnering har det de seneste tre år i træk været Nørresundby-spillere, der er løbet med titlen som Bymester for Aalborg. I 2009 og 2010 var det Bent Sørensen, og i 2011 i Per Andreasen. Faktisk skal vi helt tilbage til 2007, hvor Aalborg Skakforenings Lars Meyer delte bymesterskabet med Bent Sørensen, før vi finder en “rigtig” Aalborg-spiller på førstepladsen! Kan det virkelig passe? Skal Nørresundby endnu engang i 2012 “tilrane” sig bymesterskabet? Nej, vel! 5 års sejrstørke i ørkenen må være rigeligt! Skynd dig derfor at tilmelde dig til årets byturnering på turneringens hjemmeside senest på søndag d. 19. august. Der spilles efter følgende plan:
1. runde: Tirsdag 21/8 kl. 19 i Aalborg Skakforening
2. runde: Torsdag 23/8 kl. 19 i Nørresundby Skakklub
3. runde: Tirsdag 28/8 kl. 19 i Aalborg Skakforening
4. runde: Torsdag 30/8 kl. 19 i Nørresundby Skakklub
5. runde: Tirsdag 4/9 kl. 19 i Aalborg Skakforening
6. runde: Torsdag 6/9 kl. 19 i Nørresundby Skakklub
7. runde: Torsdag 13/9 kl. 19 i Nørresundby Skakklub
Vel mødt!