Oprykningskampen mellem Nordre, Aarhus og Helsingør blev heldigvis spillet 22/3 og fik Nordre som vinder med 5-3, og dermed fortjent vinder af en plads i Skakligaen til næste år. Hatten af for at kampen blev spillet og stor ære til Helsingør for at acceptere nederlaget og ikke foretage sig yderligere, som beskrevet på DSU’s hjemmeside 26/3. Jeg priser mig lykkelig for at Nordre vandt kampen,- det modsatte vil have bragt os i et administrativt kaos. Nu fik vi en afgørelse på skakbrættet og ikke på skrivebordet. Det tjener heller ikke et formål længere at uddele skyld og skam. Dansk Skak Unions hovedbestyrelse kommer til at behandle emnet over de kommende møder, og dermed forhåbentlig skabe mere klare regler, så vi ikke kommer til at opleve en gentagelse.
