Programmet for den kommende sæson i divisionsturneringen er klar. Og det ser ganske fornuftigt ud for klubbens to hold.
Ny divisionsturneringsleder – nye tider.
Det bliver nemlig som noget helt nyt til hele tre dobbelt-arrangementer på Strandvejen, idet både 1. og 2. holdet har hjemmekamp i 2. , 3. og 6 runde. Det er jo dejligt for spillerne, kaffebryggere, brikopsættere,stoleflyttere og kampledere, at alle er samlet til alle hjemmekampe.
I 1. runde den 26. oktober spiller klubbens to hold i Herning og Thy, inden første hjemmekampe mod Viborg og Randers afvikles søndag den 16. november.
Derefter møder førsteholdet SK1968 2 (hjemme), Nørresundby (ude), Bov (ude), Evans (hj) og i sidste runde Frem i Herning.
Det store slag om limfjorden afvikles som det store nytårbrag “under broen” den 11. januar.
Efter de første 2 kampe møder 2. holdet Jetsmark 2 (hj), Viby (ude), Skive (ude), Silkeborg (hj), og Holstebro (ude)
Hele programmet kan se på divisionsturneringens hjemmeside.