Henrik Danielsen bymester

Byturneringen er nu slut og indberettet. Indberetningen sendt 22.30, og opdatering af nye ratingtal 23.32! Ratingkartoteksfører Jens Ingeman Madsen (tidligere Vejgård Skakklub) ligger ikke på den lade side.

Stormester Danielsen levede i den grad op til favoritværdigheden og vandt alle 7 partier. Gabriel Stricker fortsatte sin imponerende fremgang og blev flot nr. 2 med 5 points. Gabriel er nu klart over 2000 i rating og aspirerer kraftigt til 1.holdet. Thor Rasmussen spillede også en god turnering og fik en pæn ratingfremgang.

I Basis 1 var der hele 4 spillere fra klubben, der scorede 4 points, så der måtte Sonneborg-Berger korrektion til for at udregne præmiefordelingen. Bedst var Johann Stanislaus foran Arne Fjordside. Johan Fischer og Hartvig Holdensen måtte nøjes med æren for at have scoret lige mange points som præmietagerne.

Basis 2 gik til Nørresundby, idet Bent Kiel Jensen og Christian Gottschalck sluttede øverst på præmieskamlen. Kim Pors sneg sig dog ind på en fin 3.plads.

Resultater på https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29715

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Verified by MonsterInsights