Holdturneringen starter i Uge 44.

Tirsdag aften spilles følgende tre kampe i  kantinen (kælderen) på Strandvejen 12-14:

Aalborg 4 – Aalborg 3  (M-rækken)

Aalborg 7 – Aalborg 5  (A-rækken)

Aalborg 6 – Jetsmark 3  (A-rækken)

Mesterrækken tegner til at blive meget spændende denne sæson. Aars/Nibe og Nørresundby 2 har forstærket sig med Søren Grønhøj og Per Grevlund, og de to hold vil sammen med Skørping sikkert kæmpe om 1. pladsen.

Men hvad med de to Aalborg-hold?  3. holdet ser stærkt ud med Højfeldt og Engen på de to topbrætter.
Og Arnes 4. hold gjorde det så flot forrige sæson, hvor holdet både slog Nørresundby og Skørping.
Alt er åbent i denne række, og afgørelsen falder sikkert først i sidste runde til marts.

A-rækken tegner også spændende med 3 hold fra Aalborg Skakforening og 3 Skørping-hold samt Hobro og Jetsmark 3.
I forrige sæson var det Per Jacobsens 7. hold, der overraskede positivt. Kan holdet gøre det igen?

God hold-sæson til alle. Håber holdlederne vil komme med indlæg her på hjemmesiden.

8 Comments

  1. Et par rating-statistiske betragtninger om den kommende hold-sæson:

    2. Division – IV:

    Hvis man betragter rating-gennemsnittet for den stærkeste opstilling på hvert af de otte hold, der dyster i 2. divisions gruppe 4, ser det sådan ud:

    1. Holstebro: 2063
    2. Aalborg 1: 2041
    3. Randers: 1993
    4. SK 1968 3: 1992
    5. Skive: 1990
    6. Thy: 1951
    7. Aalborg 2: 1942
    8. Nordre 2: 1929

    Med til historien om Holstebros høje rating-snit, hører dog, at det er under forudsætning af, at Danmarks i særklasse bedste spiller, Peter Heine Nielsen (2656) spiller med på førstebrættet. Man må dog forvente, at han langtfra stiller op hver gang. Uden ham på holdet har Holstebro faktisk ’kun’ et rating-snit på 1963, hvilket altså gør Aalborgs førstehold til ret klare favoritter i en ellers lige division. Spændende bliver det i hvert fald at se, om Aalborg 1 kan leve op til favoritrollen og om Aalborg 2 kan holde sig oppe.

    Mesterrækken:

    I Hovedkredsens Mesterrække forudsiger Dr. Elo følgende favorit-rækkefølge:

    1. Aars/Nibe 1: 1954
    2. Nørresundby 2: 1924
    3. Aalborg 3: 1911
    4. Skørping 1: 1900
    5. Aalborg 4: 1770
    6. Nørresundby 3: 1722
    7. Aars/Nibe 2: 1694
    8. Sæby 1: 1664

    Her kommer vi sikkert til at se de fire øverste klubber kæmpe om oprykningspladsen. Måske kan Aalborg 3 være med i kapløbet? Fjerdeholdet burde samtidig kunne holde sig fri fra nedrykningsfare. Det ser svært ud for de tre nederste hold!

    A-klassen:

    I A-klassen er rating-rækkefølgen for de stærkeste opstillinger:

    1. Skørping 2: 1746
    2. Hobro 1: 1714
    3. Jetsmark 3: 1693
    4. Skørping 3: 1543
    5. Aalborg 6: 1538
    6. Aalborg 5: 1505
    7. Aalborg 7: 1452
    8. Skørping 4: 1362

    De tre Aalborg-hold får det altså ikke nemt. Det kommer til at kræve både held og holdmoral at spille med i toppen af klassen. Skørping 2 ser virkelig stærke ud, hvorimod det vist kommer til at kræve mirakler, hvis Skørping 4 skal klare frisag i bunden.

    God kamp tirsdag aften. Holdkaptajner opfordres til at lægge kampreferater og partier på hjemmesiden eller sende dem til undertegnede!

    1. Arnes ”skak soldater” på 4. holdet gjorde det så flot forrige sæson og specielt i går aftes når vi vandt over rating favoritterne fra 3. holdet, med hele 4½-1½!!! Imponerende stærkt af hold 4…Ser allerede frem til næste kamp!!!

      Er enig, afskaf dansk rating…

      1. Så længe jeg som nu har mere i ELO- end i DSU-rating er jeg også enig i, at det danske tal bør afskaffes. Skulle situationen gå hen og ændre sig for mig, vil jeg dog forbeholde mig retten til at skifte standpunkt 🙂

        1. Med den ledelse som FIDE har for tiden, og hvor fx. Sune Berg har haft vendt ideen om en evt. udmeldelse i Politiken, synes jeg ikke ideen er videre aktuel.

          Mit DSU-rating er også højere end mit FIDE.

  2. Jan Peter Lysberg

    Hvem ved hvor gode de egentlig er ? Et par stykker har spillet ELO turnerinmger – og de er dermed bedre – for alle der deltager i disse turneringer, er aktive. Derfor – klubturneringen, skal være ELO – ratet, og med tiden – nu afskaf danske tal.

    1. hej ikke tit jeg er herinde enig m peter plys ses per

  3. Med starten på holdturneringen er skaksæsonen for alvor skudt i gang. I 1. runde skulle vi møde vores 3. hold, som var klare favoritter. Vi gik dog frisk til sagen og det lykkedes os, at hente en overbevisende sejr i hus, stik imod kong rating. Sejren blev på sikre 4 1/2 – 1 1/2 til os. Dermed fik vi revanche fra sidste års nederlag. På 1. bræt var Hugo kommet på hårdt arbejde mod Erik, og som jeg så det blev Hugo’s angreb sikkert afvist og Hugo sad tilbage med svækket kongestilling som Erik forstod at udnytte 0 – 1. Mads havde fornøjelsen af at møde vores nye medlem Henrik L., som var reserve for holdleder Hans, som var i Serbien. Henrik vandt en kvalitet, men Mads pressede på og Henrik fik ikke løst alle sine problemer. Hvordan Mads førte sine brikker til gevinst så jeg ikke, men en flot skalp til Mads. På 3 bræt fik jeg skovlen under Thomas. Tilsyneladende stod Thomas godt, men stillingen var tveægget. Thomas fik ikke løst alle sine problemer, og jeg vandt ret sikkert. Revanche for et ondt nederlag for et par år siden, hvor det lykkedes mig at tabe en stilling, hvor Fritz sagde + 27!! Johan – Ole endte remis. Fint resultat mod Ole, som kan være meget giftig og hårdtslående. Jeg nåede ikke at se afslutningen. Partiet Thomas – Gert var spansk. Thomas spilede på et tidspunkt sin springer til h2 og stod noget passivt. Gert fik en lovende angrebsstilling som vor mand kørte sikkert hjem. H.P. mødte på 6. bræt vores nye medlem Alexander, som kom med på sent afbud fra Georg. I midtspillet vandt H.P. en officer og selv om Alexander havde visse trusler, kom sejren ikke i fare. Indtil videre ligger vi på en delt 1. plads sammen med Aars/Nibe 1. Nørresundby 2 og 3 mangler dog deres indbyrdes match. I 2. runde skal vi møde Skørping 1 ude denmandag den 12. november. Håber alle er klar.

    1. Jan Peter Lysberg

      Hvis dette havde været på facebook, eller andre steder, kom der kun et tryk- syntes godt om !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights