I søndagens udekamp mod Viborg blev det atter til en sejr, denne gang på 5-3. Vi havde sent afbud fra Sune, men da Ivar godt kunne spille havde vi oprindeligt “givet Kamen fri”. Der fik vi så heldigvis Svend Ole med i sidste øjeblik. Elena var først færdig med et afgørende skinoffer på f7. Dernæst klokkede jeg i det og satte en officer i slag. Edgar fik hurtigt et remistilbud med de sorte, så det var ok. Så gik Jakob også galt i byen efter at have fået en bonde foræret i åbningen. Øv. Men Henrik fik sikkert rettet op stillingen med en sikker sejr på 1.bræt. Tilbage stod vi med 3 gode stillinger. Christian fuldførte først i fin stil, men Ivar “blundered” efter at have vundet en kvalitet og stilling, og var efter eget udsagn heldig med at få remis til sidst. Endelig var Svend Ole i færd med at spille et mønsterslutspil med løber og bonde mod springer. Han skulle dog lige give holdleder og tilskuere et chok ved at gå ind i en springerskak, der tabte løberen. Heldigvis var fribønderne blevet så stærke, at partiet var vundet alligevel!

Da Jetsmark tabte til Herning er vi nu stadig på førstepladsen, 3 points foran. I sidste runde skal vi møde Holstebro ved slutstævne 23/3 i Viborg. I tilfælde af 1.plads i divisionen, skal vi spille oprykningskamp til Skakligaen 6/4, sandsynligvis mod SK 1968.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights