Der vil være registrering fra kl. 18, og vi henstiller til deltagerne at møde op i god tid, så vi kan starte planmæssigt.
Lodtrækning om farvefordeling til 1.runde foretages kl. 18.30, hvorefter der vil være officiel velkomst ved byrådsmedlem Tobias Bøgeskov Eriksen fra Aalborg Kommune.
Tirsdag d. 21/2 kl. 19 vil der være mulighed for at høre John Rendboe fortælle om sin bog “Skakkens helte – i Den Smukke Tid“.
Stævnemiddag arrangeres fredag aften. Nærmere oplysninger og tilmeldingsliste fremlægges mandag.
Der vil i løbet af ugen være gratis adgang for turneringsdeltagerne på KUNSTEN. Fribilletter erhverves hos turneringsledelsen.
Hjertelig velkommen!
Bjarne Sønderstrup, Aalborg Skakforening