Senior VM for hold

Klubbens formand fik muligheden for at spille med på holdet SK2012 ved Senior VM, der afholdes i skrivende stund i Krakow i Polen. Muligheden opstod, da tidligere unionsformand Steen Juul Mortensen måtte melde fra. Jeg sagde straks ja til reservetjansen, men betingede at det kun blev en uge, da jeg skal på ferie i næste uge. Jeg er netop vendt hjem efter at have spillet 4 runder med den beskedne score på to remisser.

Første rundes tab blev til den engelske stormester Jonathan Mestel, der var meget berømt i 1970 og 80’erne. Ved siden af de fremragende skak (og bridge-) resultater, så er han også professor i matematik i Cambridge, så der sidder altså et godt hoved på ham. Jeg kom som ventet i menneskehænder, men i øvrigt var han et meget sympatisk bekendtskab, og absolut ikke for fin til at analysere og snakke bagefter. I anden runde tabte jeg til Ungure Liga fra det lettiske kvindehold. Efter fint opspil tog jeg den fatale beslutning, helt unødvendigt, at bytte dronningen for to tårne. Jeg havde dog ikke set det efterfølgende angreb fra modstanderens side. Øv. I tredie runde havde jeg fint spil, men missede en afgørende fortsættelse, så det mundede ud i en remis. Og i fjerde runde var jeg fint tilfreds med at få en remis med de sorte brikker. Partierne kan ses og følges på: https://lichess.org/broadcast/fide-world-senior-team-chess-championships-2024–65/round-1/uLFkHbvQ

På trods af scoren har det været en fin oplevelse med nogle hyggelige holdkammerater i den smukke polske by.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights