Showing: 51 - 60 of 93 RESULTS

Aalborg 3 tættere på 2. division

Mandagens topopgør i Aars mod Aars/Nibe gav en sikker sejr til Aalborg 3 med 4,5 – 1,5. Sejre til reserven på 1. bræt Mads Alberg, samt til Hans Engen og Ole Knudsen, samt 3 gange remis.

Resultatet betyder,  at Aalborg-holdet inden sidste runde er 1 point foran Aars/Nibe, og med på papiret en lettere modstander tilbage.

Nørresundby 2 er dog stadig med i oprykningskampen, hvis holdet i aften vinder en sikker sejr i Sæby.

I aften kl. 19.30 er der 4 holdkampe på Strandvejen:

Aalborg 4  –  Nørresundby 3
Aalborg 5  –  Jetsmark 3
Aalborg 6  –  Skørping 4
Aalborg 7  –  Skørping 3

Jeg har taget doping!

st_redbull_f
Jeg var dopet fra træk 25 til træk 58!

Det følgende parti blev spillet på 8. bræt i søndagens divisionskamp mellem Aalborg 2 og Randers. Helt stilrent er det ikke. Efter ca. 20 træk har Sort spillet sig selv ud af kampen, men selvom man har en stilling til +5 ifølge Fritz, kan der nu godt være meget tidskrævende regnearbejde at udføre. Komplikationer omkring træk 30 kostede i hvert fald en masse tid. Trækkene 25-58 spillede jeg for øvrigt i klart dopet tilstand. Et par reklamepiger uddelte ved matchens start gratis Red Bull energidrik i universitetskantinen. Jeg tog gladeligt imod tilbuddet og nåede at drikke 2½ dåse. Sammenholdt med de 3-4 kopper kaffe, jeg også fik, må koffeinkoncentrationen i mit blod bestemt have været så høj, at det er af interesse for antidopingagenturet WADA. Nå – men nu til selve partiet:

og 1.holdet slår Holstebro!

men det holdt hårdt! Holstebro havde ikke Peter Heine med, så vi troede jo, at det ville blive en nem sag, når vi nu var klare favoritter. Men, men, men, sådan skulle det langt fra gå. John Nyholm var ellers færdig efter kort tid. Modstanderen ville spille smart og true mat, men John havde en fiks parade, der glat vandt en officer. Kim og Jørgen tog derefter to forholdsvis fredelige remisser. Så spillede René gris og Jakob blev faktisk udspillet. Til gengæld vandt jeg et stilrent parti, og så stod det 3-3. Tilbage sad Chr. med en tabt stilling, og Finns så heller ikke for godt ud, selv om det var Finn, der undveg remisvarianterne. Pludselig afviklede Christians modstander med en officer mere til et tilsyneladende gunstigt bondeslutspil. Men det var vores mand, der spillede dette bedst! Og minsandten om ikke også Finn vandt en officer, og trods en noget usikker gevinstførelse, så fik vi også dette heldige point! Med andetholdets fine præstation, så ser det igen lyst ud. Vi er nu 3 points foran Randers og 68, så vi skal dumme os gevaldigt i sidste runde, hvis oprykningen skal glippe. Og andetholdet skal blot vinde 6-2 over Holstebro, så har vi stadig to divisionshold. Sidste runde spilles 3/3 i Skive. Skal vi ikke slutte ordentligt af?

2.holdet slår Randers!

Fra Arne har jeg modtaget:
Sejr til Aalborg 2 4½ – 3½ over Randers efter følgende resultater:

1. Jørn Bach Hansen – Michael Øe 0 – 1
2. Søren Andersen – Arne Christiansen 1 – 0
3. Peter Juul Pedersen – Svend Aage Madsen ½ – ½
4. Jan Peter Lysberg – Aage D. Olsen ½ – ½
5. Sune Kovshøj – Steen Juul Mortensen ½ – ½
6. Thomas Høj Jensen – Oluf Øe 1 – 0
7. Carl Johan Andersen – Hans Tanggaard 0 – 1
8. Mads Leth – Carl Evald Nielsen 1 – 0

Holdleder: Peter

Kampleder Preben Nielsen.

Jørn Bach spillede fransk mod Michael og fik en ok stilling med modsatte
rokader. I tidnøden gik det dog galt.

Søren vandt en kvalitet mod Arne, og kørte det meget sikkert hjem herfra.
Overbevisende.

Peter Juul – Svend Aage delte i lige stilling, uden at der rigtigt var
noget på færde.

Peter pressede Aage i en spændende stilling, men spillet var nok lige det
meste af vejen.

Sune remis mod Steen så ok ud.

Thomas gik i kødet på Oluf, som ikke forsvarede sig præcist, og han blev
bare kørt over. Havde dog chanecen for udligning i åbningen.

Carl Johan missede en gevinst, tror jeg, mod Hans T. Slutspillet blev
spillet upræcist og tilsidst var det Hans som trak det længste strå.

Mads fik en overbevisende stilling, og vandt materiale. På et tidspunkt
måtte han dog se sin dronning fanget og måtte ofre tilbage, men stillingen
var fortsat klart vundet,men hans modstander spilelde til sidste patron.

Alt i alt en flot sejr, som kunne ha’ været større – fin indsats af 2.
holdet.

M.v.h.
Arne

Fin runde af mester og A-holdene

Efter søndagens to kedelige nederlag til divisionsholdene, gik det bedre for klubens fem øvrige hold i hovedkredsens turnering:  3 sejre og 2 uafgjorte!

Mesterrækken:
Aalborg 3   –  Skørping 1         5 – 1
Aalborg 4   –  Aars/Nibe 2      4 – 2

Meget flot resultat af Hans Engens hold mod (et lidt svækket) Skørping-hold, der ofte har det svært mod Aalborg hold. (Hans har skrevet ref. se under “5. runde af holdturneringen”) Og hvilket parti af holdlederen! Flot!

4. holdet gjorde det også godt, og holdet ligger ganske lunt placeret med 15,5 point. Holdet kan spille helt frit i de to sidste runder.

Aars/Nibe tabte overraskende  i Nørresundby, og oprykningen synes ikke helt så sikker mere, da holdet har det sværeste program tilbage.

I 6. runde er der topopgør mellem Aars/Nibe og Aalborg 3.  En Aalborgsejr her, vil øge spændingen frem til sidste runde. Muligheden for at 3. holdet afløser 2. holdet i 2. division er stadig til stede.  2. holdet er dog ikke rykket ud endnu, men svært ser det ud.

Topstillingen  inden de sidste to runder i mesterrækken:

1. Aars/Nibe 1           20,5 p

2.  Aalborg 3               18,5 p

3.  Nørresundby         17,5 p

Oprykkeren skal findes blandt disse tre hold.

 

A- rækken:
Hobro            –   Aalborg 5      2 – 2
Skørping 2   –   Aalborg 6      2 – 2
Skørping 4    –   Aalborg 7     1 – 3

Vigtig sejr til Per J & co i den livsvigtige bundkamp. Holdet er nu 3 point foran Skørping-holdet, inden de sidste to runder (8 partier), så chancen for tre A-hold igen i næste sæson er stor. Dog mangler holdet to svære kampe, bl.a. topholdet.

6. holdet leverede også et flot resultat mod Skørping 2, mens topkampen i Hobro også sluttede med pointdeling.

I den anden topkamp vandt Jetsmark 3  klart, og holdet fører med 14,5 point, 2 flere end Hobro og Aalborg 5. Men i næste runde er der ny topkamp: Aalborg 5 – Jetsmark 3… så med hjemmesejr er chancen for 1. plads stadig til stede.

Som det ses mødtes Aalborg og Skørping i tre matcher.
Resultat 10 – 4 !!

Hans Engen – NC Davidsen

Hans Engen beretter om sin sejr over Niels Christian Davidsen fra Skørping 1:

Og så var der mit eget parti mod troldmanden NC Davidsen. I træk 6 burde jeg have spillet Da4!, men var i stedet tilfreds med at give ham en isoleret dobbeltbonde i c-linien og vandt efterfølgende den forreste. Jeg burde have spillet det mere solidt men fik så vældig lyst til at ofre en kvalitet for til gengæld at angribe mod hans ikke-rokerede konge, og det gik for så vidt også godt med lidt vildt angrebsspil undervejs. I træk 25 spiller jeg så det jeg tror er gevinsttrækket Sd4. Han kan slå den med dronning, tårn og løberog ingen af delene dur. Men han spiller et træk jeg totalt havde overset – kort rokade! Jeg havde helt glemt det som en mulighed fordi det så længe ikke havde været muligt. RYBKA fortæller at jeg falder fra + 0,8 til – 0,8, så helt stilrent var mit parti desværre ikke. Heldigvis er troldmanden mindre godt tilpas i forsvar end i angreb, selv om han har meget mere tid end jeg. I træk 30 skal jeg pludselig med 1 minut igen regne på om et springeroffer er ok. Jeg spiller det og heldigvis har jeg set rigtigt. NCD fusker til det sidste. Jeg regnede med en dronningeskak på b1 og var parat til at flytte kongen – men skakken kom på a1. heldigvis tog jeg ikke fat i kongen men slog den udækkede dronning (som ellers kunne have slået min). Partiet følger her:

 

Fotos fra 2. holdets kamp mod Nordre

Selvom det blev til et klart nederlag til det reserve-ramte 2. hold i dagens match mod Nordre i 2. division, følger her nogle stemningsfotos:

5. runde af holdturneringen

I løbet af de nærmeste 3 dage skal alle Aalborg Skakforenings 7 hold i aktion i 5. runde af holdturneringen.

I 2. division er der søndag kl. 12 topopgør i Randers mellem Aalborg 1 og Randers. Det er divisionens øjeblikkelige 1. og 2. plads der mødes. Aalborg Skakforenings førstehold har før kampen 2½ points forspring ned til randrusianerne, så kan klubbens helte få mindst uafgjort med hjem fra topopgøret, ser det lovende ud med oprykningschancerne, og det endda selvom de to resterende kampe mod divisionens nummer 3 og 5 SK 1968 3 samt Holstebro på papiret ligner halvsvære kampe.

Aalborgs 2. hold spiller også en rigtig nøglekamp søndag. Den match foregår dog i den anden ende af tabellen, hvor divisionens nummer 6 – Nordre 2 kommer på besøg. Aalborg 2 ligger før matchen til nedrykning på 7. pladsen, men da holdet kun er 1½ point efter netop Nordre 2, vil en hjemmebanesejr til holdkaptajn Torpegaard og Co. tænde ild i håbet om forbliven i divisionen.

Klubbens medlemmer opfordres til at komme og støtte de lokale 2. holds helte på søndag kl. 12 i klubbens lokaler.

I hovedkredsens mesterrække ligger Aalborg 3 og 4 begge placeret nogenlunde midt i rækken udenfor såvel opryknings- som nedrykningsstriden. Det ser ud til, at divisionsnedrykkerne fra sidste sæson Aars Nibe allerede har sat sig solidt på Mesterrækkens 1. plads og oprykning til divisionerne. Begge Aalborghold spiller på hjemmebane tirsdag aften kl. 19 i klubben. Aalborg 3 tager imod Skørping 1, der ligger på 3. pladsen, og Aalborg 4 er værter for Aars Nibes 2. hold, der er i nedrykningsfare.

I A-rækken blander Aalborg 5 sig i kampen om oprykningspladsen til næste sæsons Mesterrække. P.t. er ’Torben Winklers’ hold på en delt 2. plads kun ½ point efter førerholdet Jetsmark 3. Mandag aften spiller de på udebane mod Hobro 1 i en ’vind eller forsvind’ kamp. En sejr til Aalborg 5, vil uden tvivl bevare holdet i oprykningszonen, hvorimod et nederlag vil skubbe dem udenfor de ’sjove’ pladsers rækkevidde.

Leif Sørensens disciple – Aalborg 6 – frister en tilværelse midt i A-rækken udenfor nedrykningskampen men samtidig uden realistiske oprykningschancer. Holdet spiller også på udebane mandag aften mod Skørping 2 i en kamp, der ikke har megen betydning for placeringerne i rækken.

Klubbens sidste hold, Aalborg 7, der har Rulle-Per med anførerbindet, spiller også i Skørping mandag aften – men mod Skørping 4, og den kamp bliver i sandhed nervepirrende. Det er nemlig netop Skørping 4 og Aalborg 7, der skal kæmpe om at undgå nedrykning til B-rækken. Før mandagens nøglekamp er Aalborg 7 kun 1 sølle point foran Skørping 4. Det forspring skulle meget gerne være udbygget, når det sidste skakur stoppes mandag aften på Kulturstationen i Skørping!

Held og lykke og finurlige kombinationsideer ønskes til alle klubbens holdspillere i de kommende dage!

Jørn Bach Hansen – Ove Kroll

På opfordring har Jørn Bach Hansen analyseret og kommenteret sin flotte remis mod Ove Kroll fra THY Skakklub i sidste uges divisionsopgør. Et langt og lærerigt parti:

Et parti fra Divisionsturneringen Aalborg 1 – Skive

Verified by MonsterInsights