Showing: 91 - 100 of 641 RESULTS

Kølbæk i Polen, Edgar i Spanien

Jens Kølbæk har igen deltaget ved Senior-VM for hold, denne gang i Polen og igen klaret sig godt på 1.bræt på holdet SK2023. Efter en dårlig start med kort rokade (to nuller), spillede Jens sig op og scorede i alt 4 af 7, bl.a. med sejr (igen!) over IM Birnboim som remisser mod IM Glienke og GM Ftacnik. Dette gav en ratingpræstation på 2181.

Resultater på: https://chess-results.com/tnr737570.aspx?lan=32&art=9&fed=MEX&turdet=YES&flag=30&snr=93

Edgar har brugt lidt af sommerferien på at deltage i en Open i Valencia. Scoren blev på 5 af 9 (egentlig 4 af 6) og en lille ratingfremgang på 8 (ratingperformance 2188). I 8.runde vandt Edgar over IM Sohas fra Indien (2350).

Resultater: https://chess-results.com/tnr737570.aspx?lan=32&art=9&fed=MEX&turdet=YES&flag=30&snr=93

Normann Hansen død

Foreningens revisor gennem flere menneskealdre er nu ikke mere. Normann figurerer første gang i foreningens protokoller i 1964, hvor han vandt B-klassen i klubturneringen 64-65. Allerede i 66 stillede han op på 1.holdet i 2.division. Skakken blev således en livslang passion, og han var til det sidste aktiv på turneringsfronten og i holdskakken, hvor han senest stillede op på klubbens “veteranhold”. Normann havde en periode en “afstikker” til Brønderslev, hvor han havde sit revisionsfirma, og hvor han var også var formand for skakklubben nogle år. Han var dog som klubbens trofaste revisor medlem af Aalborg Skakforening gennem alle årene.

Æret være hans minde.

Bisættelsen finder sted i Lindholm Kirke, fredag d. 7.juli kl. 11.

Generalforsamling 8. august 2023

tirsdag 8. august 2023 kl. 1930 i klubbens lokaler Nyhavnsgade 14, 2.sal.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Kassererens beretning

4. Indkomne forslag

5. Valg af formand

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (Arne Fjordside og Hans Engen er på valg for 2 år)

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

8. Valg af 2 revisorer

9. Valg af revisorsuppleant

10. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil der være lynturnering.

Sommerferie

Vi holder som vanligt lukket i juli måned, og starter igen med klubaften tirsdag d. 1. august.

Der vil dog som altid være mulighed for at spille skak på Dice’n Drinks i Sankelmarksgade https://dicendrinks.com/, men der vil ikke være særskilte arrangementer. Desuden vil der arrangeres gågadeskak på Bredgade Torv hver tirsdag fra 10 til 14. Der vil være kæmpeskak og skak ved borde og bænke. Kom og vær med. Endelig afholder Nørresundby Skakklub “Sommerskak – Når du har tid – 2023” hver torsdag aften: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28143.

 

 

 

Jørgen Nielsen er død

Et af Aalborg Skakforenings største navne gennem tiderne er gået bort, 80 år gammel. Jørgen var med på Aalborgs førstehold fra divisionsturneringens start i 1962, og spillede i alt 195 kampe fordelt over flere perioder. En score på 96 points var imponerende i forhold til, at mange af dem var på 1.bræt.

Flere mindeord vil følge, når jeg får gennemgået meritterne.

Bisættelsen finder sted fredag 26.maj kl. 13 fra kapellet på Aalborg Universitetshospital

 

Gågadeskak nu på lørdag

Vi er af Aalborg Cityforening blevet inviteret til at deltage i gågadeaktiviteter lørdag 29. april. Vi stiller et kæmpeskakspil op på Bredegade Torv, og der vil være borde og bænke så vi kan spille lynskak også. Mød blot op.

Verified by MonsterInsights