Showing: 221 - 230 of 648 RESULTS

Generalforsamling 18. juni

Der indkaldes til ordinær

Generalforsamling tirsdag d. 18/6 2019 kl. 19.30 i  klubbens lokaler Nyhavnsgade 14  2. sal.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Kassererens beretning

4. Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 9. juni)

5.Valg af formand

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (Arne Fjordside og Hans Engen er på valg for to år)

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

8. Valg af 2 revisorer (på valg Normann Hansen og Anders Rasmussen)

9. Valg af revisorsuppleant

10. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil der være lynturnering.

Forårshurtigskak

Tirsdag d. 7.maj starter vi med ‘Aalborg Skakforenings hurtigskakmesterskab’. Konceptet er, at der spilles 4 tirsdage med 2 dobbeltrunder – hvid og sort mod samme modstander – hver aften, og klubmester bliver den, der scorer flest points af 16 mulige. Ingen indskud – ingen præmier, udover æren og ratinggevinster!

Der startes hver aften kl. 19.30, og der spilles med betænkningstiden 15 minutters + 5 sekunder pr. træk. Turneringssystemet bliver et ‘fleksibelt monrad’ med tillid til at turneringslederen laver en retfærdig rundelægning afhængigt at deltagerantallet den enkelte aften (man binder sig ikke til at deltage alle tirsdage). Partierne vil blive hurtigskak-ratet. Kom og deltag, og vær med til at få vore nye medlemmer integreret.

Tilmelding på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25792

Kurt Pedersen død

I påskedagene kunne vi læse meddelelsen om, at ét af vore kære medlemmer var gået bort. Om ikke overraskende, da Kurt den senere tid var ramt af kræft, men alligevel meget trist.

Kurt optrådte første gang i Aalborg Skakforenings protokoller i 1969, og havde allerede i 1970 debut på vores 1.hold, hvor han vandt som reserve mod Lemvig i daværende 3.division. Kurt var et trofast klubmedlem, og påtog sig derfor posten som kasserer fra 1972 indtil han flyttede til Aabybro i 1980. I 1970’erne var Kurt fast bestanddel af førsteholdet, og var således med til at sikre oprykning til 2.division i 1974 og ’næsten-oprykning’ til 1.division i 1978.

For Aabybro var Kurt sikkert 1.bræt indtil klubben lukkede, og både individuelt og for klubben nåede Kurt fine resultater og et ratingtal på over 2100. I Aalborg Skakrings daværende årlig pokalturnering gjorde Kurt sig bemærket ved for Aabybro at vinde over Gistrups 1.bræt ved navn Peter Heine Nielsen! I 2013 vendte Kurt tilbage til Aalborg Skakforening, og vi fik således glæde af ham de sidste år.

Kurt var med sit positive sind og hyggelige gemyt et meget skattet medlem af foreningen. Kurt var optimist på trods af sygdommen, og således flittig turneringsdeltager til det sidste. Kurt vil blive savnet. Æret være hans minde.

På ovenstående billede ses Kurt som nr. 2 fra højre i bageste række. Billedet er fra 1974, hvor Aalborg Skakforening rykkede op i 2.division. På billedet ses i øvrigt: Bageste række fra venstre: Poul Andersen, Eric Bentzen, Bjarne Sønderstrup, Ole Lomholt Hansen, Kurt Pedersen og Kim Houlberg. Forreste række fra venstre: Ole Hansen, Regnar Larsen, Karl Sønderstrup og Carl Johan Andersen.

Nordres Bededagsturnering

Hej alle.

De sidste flere år har vi deltaget med et hold i Nordre Bededagsturnering for 4 mands hold. Skal vi se om vi kan blive 2 hold i år!? Det er en meget hyggelig turnering. Se tilmeldingen på DSU’s hjemmeside. Vi har tilsagn fra Peter, Hans Peter og mig selv. Bjarne kan ikke i år. Meld tilbage til mig så skal jeg koordinere det. Jeg regner med at klubben betaler indskuddet. Mulige præmier går så også til klubben! Håber vi kan blive 2 hold. Turneringen kan passende være opvarmning til DSU’s POKALSKAKSTÆVNE I Svendborg i Pinsen!

Mvh Arne

Himmerlandsmesterskabet 2019

Himmerlandsmesterskabet 2019

Aars Skakklub indbyder hermed til 7 runders EMT om årets “Himmerlandsmesterskab”.

Klasser: Mester/Basis, 8-mandsgrupper tilstræbes.

Spillested: Erhvervsskolerne, Ø. Boulevard 10, Aars.

Spilledatoer: ma 29/4, on 1/5, ma 6/5, ma 13/5, ma 20/5, ma 27/5, ma 3/6. Alle runder starter kl. 19.00.

Betænkningstid: 1½ time til 40 træk, 15 min. + evt. opsparet tid til resten af partiet. Tillægstid: 30 sek. pr. træk.

Indskud: Mester: kr. 160,-, Basis: Kr. 120,-. Opkræves første spilleaften.

Præmier: 1.præmie M-kl.: kr. 1500,-, 1.præmie Basiskl.: Kr. 600,-.

Tilmelding: Senest onsdag 24/4 på skak.dk  eller til Henning Larsen, tlf. 9862 3672.

NB: Præmieuddeling og lynturnering torsdag den  6/6   kl. 19.00.

Flotte junior placeringer

Sæsonens sidste JGP stævne er afviklet i Terndrup.

Og i gruppe 1 satte Aalborg spillere sig på de første 4 pladser!

Ture Jungberg sejrede med 6,5 p, mens Esben Elstrøm og Sune Schrøder begge fik 4,5 point. Kevin Li og Patrik Grønhøj, Aars opnåede 4 point.

I det samlede JGP-regnskab blev Ture en sikker nr 1 i A-klassen, mens Esben vandt B-klassen.

I lørdags var der junior-hold stævne i Jetsmark.
4 mands hold, hvor den ene på holdet var en voksen.
Aalborg stillede dog som det eneste af holdene med 4 junior-spillere.

Iflg holdleder Arne Fjordside gik det ganske fint.
Der deltog 8 hold fra følgende klubber:

Frederikshavn, Aars, Skørping, DSA-skak, Jetsmark og Aalborg.

Aalborg-holdet: Martin Møller, Ture Jungberg, Esben Elstrøm og Kevin Li sluttede på en flot 2. plads med 3 sejre og en uafgjort.
Esben scorede max 4 point, mens Martin på 1. brættet slog Bent Sørensen, samt remis mod Johan Holmstrøm og Rasmus Kristiansen.

Tilbage i november vandt Aalborg sæsonens første hold-stævne i Brønderslev.

Birger Andersen er død

Et af klubbens medlemmer, Birger Andersen, er død efter længere tids sygdom, 67 år gammel.

Han var i rigtig mange år medlem i Aabybro skakklub, og da den lukkede, meldte Birger sig ind i Aalborg skakforening.

Jeg mødte Birger første gang tilbage i 70erne, da de to venskabsklubber Aabybro og Vejgaard skakklub indledte de indbyrdes populære hurtig-turneringer op til sæsonstart.

To hyggelige hverdagsaftener hvert år i mere end 25 år, hvor der var indlagt en obligatorisk kaffepause på min 30 min, hvor snakken gik lystigt på kryds og tværs.

Birger var et meget rart, humoristisk og positivt menneske, som alle kunne lide at være i selskab med. Og altid parat til at give en hjælpende hånd.

I sit civile liv var Birger revisor.
I mange år sad han i bestyrelsen i Aabybro skakklub, ligesom han i en længere periode var revisor/revisorsuppleant i Dansk Skak Union.

Æret være Birger Andersens minde

Nordjysk Pokalholdturnering 2019

Hurtigturnering for 4-mandshold i Aalborg Skakforenings lokaler, Nyhavnsgade 14, 2.sal. Start kl. 10, slut kl. ca. 16.30

Enhver klub i hovedkredsen kan tilmelde så mange hold, den vil. Et hold består af 4 spillere, hvoraf én skal udpeges som holdleder. Alle 4 spillere skal være medlem af Dansk Skak Union gennem den klub, de repræsenterer ved pokalstævnet. En spiller kan kun repræsentere ét hold. Spillerne på det enkelte hold skal stilles op i samme rækkefølge, som den de står i på den styrkeliste, der i øvrigt anvendes i hovedkredsen. Ethvert hold må anvende reserver fra sin egen klub. Reserven indsættes på holdet efter sin placering på den i hovedkredsen gældende styrkeliste. Betænkningstiden er den samme som ved DSU´s finalestævne. (20 minutter + 5 sekunders tillægstid pr. træk). Der spilles efter FIDE´s regler for hurtigskak, som de foreligger på stævnedagen. Antallet af runder afpasses efter antal tilmeldte hold. Der kan tilmeldes elitehold og breddehold. De spiller i samme række. I reglementet for DSU’s finalestævne er fastlagt kravene til rækkerne. I slutstillingen placeres holdene efter 1) antal brætpoints 2) antal matchpoints 3) almindelig korrektion. Er der herefter stadig ligestilling om en præmie- eller adgangsgivende placering, spilles der straks omkamp. Denne foregår over 4 lynpartier. Betænkningstiden er her 5 minutter pr. spiller. Der trækkes lod om, hvilket af holdene, der skal have hvid på 1. og 3. bræt. Der spilles fortsat lynomkampe, indtil ét af holdene vinder. For hver ny lynomkamp skiftes der farver ved de enkelte brætter. 7. hovedkreds udsætter præmier, så der også er til breddeholdene. De bedst placerede hold – svarende til det antal hold, som 7. hovedkreds er berettiget til at deltage med – kvalificerer sig til at spille med ved Dansk Skak Unions først kommende pokalfinalestævne. Mobiltelefoner. 7.HK’s regler herfor benyttes. Forud for stævnets start nedsættes der en turneringskomité bestående af 3 medlemmer. Turneringskomiteen tager straks stilling til indkomne klager. Komiteens afgørelser er inappellable.

Hold statistik

Holdturneringen 2018/19

Lidt statistik

Holdenes score /forventede score:

Aalborg 1 – 18,5 p – ( forv. 22,7 p)

Aalborg 2 – 23 p – (25,5)

Aalborg 3 – 25 p – (23)

Aalborg 4 – 28 p – (26,2)

Aalborg 5 – 13,5 p –  (13,9)

Aalborg 6 – 11 p –  (12,5)

Aalborg 7 – 8 p  – (6,95)

Aalborg 8 – 14 p – (11,5)

De to sejre (4-0) uden kamp over Hjallerup, der udgik i A-rækken, er ikke medregnet.

6. holdet med Christian R Hartvigsen, Per Jacobsen, Aage Sørensen og Uffe Kristensen havde som eneste af klubbens hold ingen afbud i sæsonen – Flot!
Og i den modsatte ende var det igen 2. holdet, der klart toppede med 14 afbud + 2 afgivelser til 1. holdet i 3. runde.
Til sammenligning havde 1. divisionsholdet blot 3 afbud i sæsonen.

Topscorerne:

Aalborg 1: Peter Lysberg 4 p

Aalborg 2: Thomas Heine Bech 3,5 af 6, og reserven Finn Winther 4 af 4!

Aalborg 3: Erik Højfeldt og Hans Engen 5 p

Aalborg 4: Hans Peter Rasmussen 6 p

Aalborg 5: Frederik Borg Schweizer 4,5 af 6

Aalborg 6: Aage Sørensen og Uffe Kristensen 4 p

Aalborg 7: Nikolaj Jensen Ulrik og Axel Kristensen 2,5 p

Aalborg 8: Lars Lytzen og Anders Rasmussen 3,5 p

Bedste spillere over forventet / diff/ + rating tilvækst:

Frederik Borg Schweizer .. 4.5 p ..(2,05..+2,45) .. +138

Steen Olav Engel ………….. 4 p ..( 2,28 ..+1,72) … +72

Ture Jungberg Nielsen ……. 4,5 p ..(2,91.. +1,59) .. +77

Axel Kristensen ……………. 2,5 p ..(1,16..+1,32) … +61

Arne Fjordside ……………….. 5 p .. (3,88 ..+1,12) .. +33

Nikolaj Jensen Ulrik ………. 2,5 p ..(1,42 .. + 1,08) .. +50

Peter Lysberg ………………… 4 p .. (2,98 ..+ 1,02) .. +30

Finn Winther ………………..5,5 p .. (4,62 ..+ 0,88) .. +17

Hans Engen …………………..5 p .. (4,17 .. + 0,83) .. +26

Thomas Heine Bech ……….. 3,5 p .. (2,76..+ 0,74) .. +23

Lars Lytzen ……………………..3,5 p .. (2,8 ..+ 0,7) .. .+32

Thomas Lynderup Tristan…… 3 p .. (2.31 ..+ 0.69) .. +32

Dejligt at se, at det er 3 af de unge i klubben, der har haft størst rating fremgang.

Tre divisionshold

Rækkens nr 2 Fredericia er modstanderen  i sidste runde, når 1. holdet takker af for denne gang i 1. division
Med 5 point op til nedrykningsstregen, ser det ret håbløst ud for både Haderslev og Aalborg Skf.

I 2. division er der til gengæld højspænding lige indtil det sidste; især i bundstriden.

Aalborg 2 er 1 point efter de øvrige to bundhold, men med en på papiret nemmere modstander i sidste runde, kan alt ske.

I fjor så det ganske håbløst ud inden sidste runde, men så tog holdet sig sammen, og gav Holstebro bøllebank!

Skulle det blive til nedrykning for 2. holdet, står 65 + drengene klar, når de to dage senere skal forsvare førstepladsen mod Nørresundby 2.
Kravet for oprykning er blot 2 point, hvilket dog kan blive svært nok, hvis nabo-klubben stiller i stærkeste opstilling.

Aalborg 3 og Brønderslev mødes i direkte duel om 3. pladsen, mens Sæby har brug for 2 point mod 5. holdet for at redde sig i M-rækken.

Så en spændende tirsdag er i vente.

I A-rækken er der desværre sket det, at Hjallerup for 2. gang i sæsonen ikke kunne stille hold, og derfor har TL desværre, men helt efter bogen, været nødt til at trække holdet ud af turneringen.

Dette betyder at Hjallerup taber alle sine kampe 4 – 0, og holdet tvangsnedrykkes til B-rækken.

Det betyder samtidig,  at 7. holdet med stor sandsynlighed redder sig.

Desuden får Aalborg 6 “en Rulle-Per-pause” i sidste runde, hvor holdet skulle have været en tur til Hjallerup.

I B-rækken forduftede spændingen i næstsidste runde med Skørpings storsejr over Aalborg 8, der slutter af hjemme mod Tranum.

7. runde:

1. Division – søndag den 10. marts kl 12
Fællesafslutning i Viborg:

Fredericia – Aalborg  …………..  6,5  –  1,5
Nørresundby – Haderslev  …….  5,5  –  2,5
Nordre – Viborg  ……………………5  –  3
Herning – SK1968 2  ……………… 4  –  4

SLUTSTILLING:
1. Nordre  42,5 p …. 2. Fredericia  33 p … 3. Herning 29 …. 4. Nørresundby  28,5 p …. 5. SK 1968 2   28 p

6. Viborg 25 p…. 7. Haderslev 19,5  p …. 8. Aalborg 18,5  point 

2. Division – søndag den 10. marts kl 12
Fællesafslutning i Aars:

Kjellerup – Aalborg 2  ………..  4  –  4
Aars/Nibe – Nordre 2  ………  1,5  –  6,5
Skørping – Skive  ……………..  3  –  5
Jetsmark 2 – SK1968 3  ………  3  –  5

SLUTSTILLING:
1. Skive 36 p …. 2. Nordre 2   35 p …. 3. SK1968 3 31 p …. 4. Jetsmark 2  27,5 p …. 5. Kjellerup 27 p

6. Aalborg 2   23 p  (4MP) …. 7. Skørping  23 p  (3MP)  …. 8. Aars/Nibe 21,5 point 

Mesterrækken – tirsdag den 12. marts kl 19
Fællesafslutning i Aalborg:

Aalborg 3 – Brønderslev  …………….  4  –  2
Nørresundby 2 – Aalborg 4  ……….  3,5  –  2,5
Sæby – Aalborg 5  ……………………..  4  –  2
Nørresundby 3 – Aars/Nibe 2  ……..  1,5  –  4,5

SLUTSTILLING:
1. Aalborg 4  28  p …. 2. Nørresundby 2  26  p …. 3. Aalborg 3  25,5 p …. 4. Aars/Nibe 2   23,5  p

5. Brønderslev   22,5   p …. 6. Sæby 18  p …. 7. Aalborg 5  13,5 p …. 8. Nørresundby 3  11  point

A-rækken:

Frederikshavn – Aalborg 7  ……….  4  –  0
Aars/Nibe 3 – Jetsmark 3  ………..  0  –  4
Brønderslev 2 – Skørping 2 …….. .  2  –  2  
Hjallerup – Aalborg 6 ……………..   0  –  4 (uden kamp)

SLUTSTILLING:
1. Skørping 2  20,5 p …. 2. Jetsmark 3   18,5  p …. 3. Frederikshavn  18 p  (11 MP)  4. Brønderslev  18 p  (10 MP)

5. Aalborg 6   15 p…. 6. Aalborg 7  12 p …. 7. Aars/Nibe 3  10 point……  8. Hjallerup – udgået

B-rækken:

Aalborg 8 – Tranum …………  2,5  –  1,5 
Aars/Nibe 4 – Skørping 3  …….  0  –  4

SLUTSTILLING:
1. Skørping 3  19 p …. 2. Aalborg 8  14  p …. 3. Tranum 9  p …. 4. Aars/Nibe 4  6 point.

Verified by MonsterInsights