Showing: 371 - 380 of 648 RESULTS

Fine juniorpræstationer og gode billeder fra Hobro

I lørdags var der JuniorGrandPrix stævne i Hobro. Vi havde disse 8 med Ture, Freja, Katrine,Rune, Sebastian, Dimitri , Samuel, Asbjørn med mange præmier opryknikning fra begyndergruppe og ratingfremgang til følge. Ture (8 år) deltog i øverste gruppe og fik igen rating fremgang. Freja fik 3. plads i gruppe 2 Katrine og Rune fik 1. og 2. plads i gruppe 3. Asbjørn (der også repræsenterer Mou) fik 2. præmie i begyndergruppe og oprykning og Sebastian fik 3. præmie i begyndergruppen. Turneringstavler, rating og pointstilling i den samlede grand prix kan ses på http://www.dssnord.dk/

Og fine billeder fra stævnet kan ses på www.ihobro.dk

 

/juniorleder Hans

Tilmelding til Klubturneringen er nu åben

Tilmeldingen til klubturneringen er nu åben.
Tilmeldingen kan findes under>Klubturnering>Forår 2015>

For at tilmelde sig klikker man på “Medlem af Dansk Skak Union” tilmeldings knappen.
Hvorefter man udfylder en tilmeldings blanket. Derefter vil man være at finde i “tilmeldte” sektionen.
Den kan findes i højre øverste hjørne.

Nye folk nye ideer

Klubturnering 2014 efterår kan nu findes i fanen klubturnering>2014 Efterår

Ligeledes er der lavet en Blog fane. Min forhåbning er at vi kan bruge vores normale indlæg som nyheds tavle, og blog delen som information/diskustions forum.

På den måde bliver de forskellige informationer mere overskuelige, og ikke blandet sammen som der sker i øjeblikket.

Kom gerne med indput eller ideer til dette, så vi får optimeret vores hjemmeside bedst muligt.

 

God jul og godt Nytår.

Klubturnering afsluttet

Så er turneringen afsluttet og indberettet.

Resultater på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=22299

Sune generobrede sit klubmesterskab. Tillykke! Fint come-back til Jens Johan.

Basis 1 blev overraskende vundet af Hans Peter foran, måske også overraskende, Torben Winkler.

I basis 2 levede Poul Davidsen op til favoritværdigheden med flotte 6 af 7. Fine præstationer af Torben Kleinschmidt og Per Jacobsen på de næste pladser.

Tilmeldingsliste og datoer til forårets klubturnering kommer snarest. Det bliver 9 runder i én gruppe.

 

Stor skaksøndag 14/12

Nu på søndag spiller 1.holdet hjemme kl. 12 mod SK1968’s 2.hold, mens 2.holdet tager imod Jetsmarks 2.hold. Der bliver altså nok at se på, men Hans vil også transmittere live på nettet. Så det vil være kærkomment, hvis der vil være nogle, der vil komme kl. 10 og hjælpe med opsætningen.
Thor har foreslået at vi går ud at spise efter kampene, så giv gerne en melding om du ønsker at deltage.

125 års jubilæum!

2014 er som bekendt året, hvor Danmarks ældste eksisterende skakklub fylder 125 år.

Og det er jo os!

Vi fejrer det inden året går helt på hæld med en forhåbentlig hyggelig og festlig sammenkomst

SØNDAG d. 28. DECEMBER kl. 12.00 på Vissebakkegård, 9210 Aalborg SØ (i Arnes fælleshus).

Medlemmer af klubben skal betale den symbolske pris på 125 kr. for mad og drikke, mens inviterede gæster slipper gratis.

 

[EVENTR REGISTRATION 1]

[EVENTR ATTENDEES 1]

 

DM-andenplads til ungt talent

Danmarksmesterskabet i skoleskak er i weekenden afviklet i Ollerup på sydfyn.

Og i yngste gruppe (U-8) opnåede Ture Jungberg Nielsen fra juniorklubben en flot andenplads med 6,5 point af 8. Det blev kun til nederlag mod DM-vinderen, Albert Mechlenburg Møller fra Fyns-kredsen. Ialt 28 deltagere fra hele landet deltog i denne gruppe F.

Et meget flot resultat af det unge Aalborg talent, der startede hos Hans Engen for godt et års tid siden. Og iflg. Martin er Ture i fuld gang med Guldspringeren. Ganske flot af en 8-årig!   Stort til lykke til Ture med det flotte resultat, der samtidig giver ham  ret til at deltage i de nordiske mesterskaber på Færøerne til februar.

De tre øvrige deltagere fra klubben opnåede resultater på det jævne.
Rasmus Hagensby opnåede 3 point i gruppe E (U-10), mens Freja Jungberg Nielsen fik 2 point i gruppe D (U-12).

Ellen Kakulidis deltog som eneste pige i ældste gruppe, og blandt flere mesterspillere var det ingen nem opgave for Ellen, der dog opnåede 2 point.

Verified by MonsterInsights