Showing: 1 - 7 of 7 RESULTS

logikken mangler stadig.

Gode skakvenner udefra, som har været inde på hjemmesiden, roser aktiviteten: Men syntes at det er noget rodet. Et synspunkt, jeg i den tidlige fase af hjemmesiden var måske lidt for hård overfor. Det kan gøres smukkere ?!

Men det konkrete spørgsmål er, hvorfor der er ” links” / ord, der henviser til, for os skakspillere totalt ligegyldige hjemmesider?

Forår i Nørresundby.

Har du ledige torsdage, så tilmeld dig turneringen. Fine forhold – top materiel, og seriøs skak. Mangler du et ELO -tal, ja så stiller Per Andreasen, og forløbig jeg mine til rådighed. Per er tilbage på sporet med 2300, og mit er “sølle” 2070.

Der er ingen nuller i Aalborg Skakforening !

Klubturneringen er nu ca. halvvejs, og derfor tid til en status. Alle 28 spillere er kommet på tavlen – derfor den provokerende overskrift.

I Mesterklassen slår alle alle, næsten da ! Turneringen føres med beskedne 2 point, blandt andet af gruppens lavest ratede, Peter Juul ( fornemt ), og af Jens Johan og Finn der dog kun har spillet 3 partier. Efterårets vinder Jacob W. ligger på lur med 1½ af 2. Så alt kan ske – spændende !

Basis 1 føres af Thomas Høj Jensen med 4 af 4 – ham vender vi tilbage til !!

I Basis 2, som er en monrad er der tre spillere med max. Kasper med 3 af 3, Alexander med 2 af 2, og så Per Jacobsen også med 2 af 2. Per vinder altså skakpartier, når Barcalona ikke spiller.

Den spændende kamp mellem vores to unge, Ellen og Martin, er helt lige, i det de begge har 50%.

Nå så er der lige ham der Thomas, 1762 i rating. Jeg har regnet lidt på det: 4 point mod en forventet scoore på 1,9 giver en ratingtilvækst på 63 – Men Men – dertil kommer, at Thomas har 5 af 5 i holdturneringen !!! Og der ligger 69 gode rating point og venter. Tilsammen 132. Det vil sige at Thomas virtuelt er oppe på 1894 i rating. Så hvis de gode takter fortrsætter, og hvorfor ikke, har klubben forhåbenlig en ny mesterspiller på maj ratinglisten. Held og lykke Thomas.

PLys.

 

Brønshøj lang weekend

Søren Andersen, klubbens mest aktive topspiller, deltog i Brønshøj lang weekend. En stærk turnering med 7 runder på bare 4 dage. Med gevinst i sidste runde nåede Søren op på 50%, og en lille ratinggevinst på 2. Samtidig blev det til en tredie plads i ratinggruppe 3.
Nu håber vi alle så bare på, at Søren vinder de to sidste partier i divisionsturneringen, så klubben kan blive repræsenteret i kandidatklassen i påsken!!
PLys

Remis mod favorit

Carl Johan Andersen spiller med i Senior DM i Randers.

CJA spillede idag, efter en formidabel forsvarskamp, en meriterende remis med de sorte brikker mod DM favoritten FM 2299 Bent Sørensen, Nr.Sundby.

For dem der vil spille partiet igennem, findes det via DSU´s hjemmeside. Et meget vanskeligt slutspil opstod, og hvis hvid skal vinde er nøgletrækket 28 g4. Meget lærerigt.

hilsen PLys.

Verified by MonsterInsights