Showing: 161 - 164 of 164 RESULTS

Ellen Kakulidis tryller ved brættet

Følgende parti blev spillet i går i klubturneringens Basis 2, 5. runde:

 

Sådan skal det gøres!

Et ærgerligt nul

Jørn Bach Hansen skriver følgende om sit nederlag i søndagens førsteholdskamp mod Nordre 2:

 

Borup, Mads – Hansen, Jørn Bach. 6. bræt, 2. division 4/3/2012.

Hvid slap bedst fra åbningen og havde klart det mest bekvemme spil, mens de sorte brikker måtte igennem besværlige manøvrer på alt for lidt plads. Efter et bondeoffer fik jeg imidlertid startet et sortfeltet angreb på den hvide kongestilling, og som jeg fortalte de undrende tilhørere i bilen hjem, havde jeg faktisk regnet med at vinde partiet – og ikke uden grund!

 Stillingen før sorts 32. træk:

Nørresundby 3 – Aalborg 5: ½ – 3½ (A-rækken)

Det sidste Aalborg-hold i aktion i ugens holdkampe, var 5.holdet i A-rækken mod oprykningsfavoritterne fra Nørresundby 3. Det blev til en temmelig overraskende (men fortjent!) sejr på 3½-½ til Aalborgholdet. På de enkelte brætter gik det således:

 

1. bræt: Torben Winkler – Karsten Nielsen, 1-0

Torben med hvid vandt på tid i en gevinststilling (et tårnslutspil med en meget fremskudt merbonde). Åbningen var noget Kalashnikov-agtigt siciliansk, og Torben stod lidt bedre partiet igennem, så det var fuldt fortjent.

 

2.bræt: Ole Villadsen – Mads Leth, 0-1

Jeg spillede sort i en temmelig lang teorivariant i Tarrasch-fransk (3.Sd2). I en meget rodet midtspilsstilling, hvor sort med adskillige officerer faretruende peger ned mod hvids korte rokade og f2, vinder jeg en officer for en bonde. Herefter byttes af i stor stil, og sort har sikker kurs mod gevinsten indtil følgende stilling fremkommer på brættet:

I stedet for at spille det øjeblikkeligt dræbende 43.-Ld3 med udsigt til bondeforvandling spiller jeg: 43.-a1D, hvorefter der følger: 44.Sxa1, Sxa1, og da bønderne nogle få træk senere byttes af, sidder jeg altså tilbage med konge, springer og løber mod konge. Med længsel tænker jeg på, hvordan jeg for mere end 20 år siden terpede denne matsætning i ‘Guldspringeren’ under Hans Engens kyndige vejledning. Heldigvis var teknikken ikke helt glemt, og i træk 87 sætter jeg mat med 45 sekunder tilbage på uret… Pyyha!

 

3. Bræt: Kasper Antonisen – Mogens Hermansen, ½ – ½

Kasper og Mogens spiller en dronninggambit, som vist aldrig bevæger sig over remisgrænsen for alvor. De slutter fred efter ca. 25 træk.

 

4. Bræt: Jan Petersen – Orla Olesen, 0-1

Orla har sort i noget, der minder om Katalansk. Han snupper hvids bonde på c4 med sin d5-bonde ret tidligt i åbningen, og herefter er Orla fræk nok til at holde fast i merbonden ved hjælp af b5 osv. Senere bliver bondefordelen forvandlet til et par særdeles aktive tårne, som hvid ikke rigtig kan stille noget op imod, og Orla vinder i sikker stil.

 

Alt i alt 3½ -½ til os! Hermed fik vi bragt lidt spænding i toppen af A-rækken, hvor Nr.Sundby ellers lignede en sikker oprykker før dagens match. Stillingen i toppen før sidste runde:

1. Aars/Nibe 2:       16

2. Nr.Sundby 3:      15

3. Aalborg 5:            14

 

 

Holdkampe i ugen der kommer

I ugen, der kommer går det løs med holdskak i næstsidste runde i 7. hovedkreds’ holdturnering. 4 af klubbens hold skal i aktion mandag aften, og de sidste to hold spiller tirsdag og torsdag aften, så det bliver spændende at følge. Alle kampene er udekampe, så tirsdag bliver blot en sædvanlig klubaften med udsatte partier fra klubturneringen og udveksling af kombinationer fra partierne mandag 🙂

 

Mesterrækken:

Aalborg 2, der pt indtager Mesterrækkens førsteplads  drager mandag aften til Pandrup for at spille mod Jetsmark 3. En sejr er både forventet og påkrævet, hvis det halve points forspring til oprykningsrivalerne fra Skørping 1 skal holdes.  Og netop Skørping 1 tager mandag aften imod Aalborg 4, der helst skal vende hjem med en del point i bagagen for at hjælpe Aalborg 2 i opryknings-ræset. Klubbens sidste hold i Mesterrækken Aalborg 3 spiller tirsdag aften på udebane mod Sæby 1. Med et godt resultat vil tredjeholdet faktisk være i stand til at drille både Aalborg 2 og Skørping 1 i slutspurten!

A-klassen:

I A-klassen spiller klubbens 6. og 7. hold også mandag aften mod henholdsvis Skørping 3 og Aars/Nibe 2. Sjette-holdet skal helst vende hjem med en sejr fra Skørping for definitivt at spille sig fri fra nedrykningszonen. 7. holdet skal nok ikke regne med en storsejr mod Aars/Nibe, men til gengæld er holdet sikker på forbliven i rækken, og netop 7. holdet har jo før overrasket som ‘underdogs’. Torsdag spiller klubbens sidste hold 5. holdet i A-rækken mod Nørresundby 3, der ligner et solidt bud på sæsonens vinder af A-klassen og oprykker til Mesterrækken.

Alle holdkaptajner opfordres til at skrive indlæg på hjemmesiden, når holdene vender sejr-rige hjem fra ugens togter! Brug siden. Det er derfor den er her!

 

Verified by MonsterInsights