Himmerlandsturneringen 2013 – 2.runde

Onsdag var der igen runde i Himmerlandsturneringen, heldigvis er der herefter kun 1 runde pr. uge.

I mesterklassen var Carl Johan med hvid oppe mod ratingfavoritten Jørgen Jørgensen, der spillede Aljechins forsvar, hvor Carl Johan svarede med Sc3 varianten. I det komplicerede midtspil overså Carl Johan desværre en  mellemskak på g1 med dronningen, og man endte i et tårnslutspil hvor Carl Johan havde en isoleret trippelbonde, og det var bare helt tabt.

Søren var hvid mod Niels Pedersen, ad omveje (Nimzoindisk tror jeg) kom man ind i en stonewallstruktur hvor de sorte bønder var fastlagt på de hvide felter, og de hvide på de sorte. Da jeg tog nordpå, havde Søren en lille, men klar positionel fordel ,på grund af bedre mulighed for mobilitet på dronningefløjen, og  ifølge Arne udnyttede han det fint , så Aalborgsejr her.

Finn spillede Sort mod Niels Christian Davidsen, og det blev Birds åbning, med en af Davidsens specialvarianter, hvor hvid spiller Lb5 og ellers tonser frem på kongefløjen. Jeg fik ikke indstillet forsvaret helt korrekt , og Niels Chr. fik vindende fordel. I den afgørende sekvens af partiet , hvor hvid blot skulle spille et konsolideringstræk, kom der et impulsivt fra troldmanden (alt vandt jo 🙂 ) og jeg fik mulighed for at slå tilbage med et knusende Lxd3, som Niels Chr. ikke fandt forsvar mod. Et meget heldigt point.

I Basis 1 spillede Arne med de sorte brikker mod Norman, og temaet i partiet blev meget hurtigt spil mod en svag hvid e3 bonde. Arne erobrede da også bonden og man endte i et Dronning+Springer slutspil som Arne vandt. Det så stilrent ud, synes jeg. (Partiet vises nedenfor med Arnes kommentarer)

Hans Peter havde sort mod Carsten Espensen. (Som lige havde lavet et godt resultat i Aars/Nibe klubturnerings mesterklasse). Hans Peter fik efter min mening en lille fordel, med større mobilitet på kongefløjen, men hvid forsvarede sig OK og remissen var i orden ifølge H.P.

I Basis 2 var partiet Per Jacobsen-Aage Andersen vist spillet forud med remis.

Poul har ydet en meget overbevisende indsats i Basis 3 med 2 sikre sejre. Det er vist på tide, at han rykker en klasse op.

Også Lars er i Basis 4 kommet fint fra land med 2 ettaller. Træningen med Hans Engen har båret frugt, og Lars er nu igen på vej opad på ratinglisten.

 

 

 

Slut på det oprindelige indlæg. Herunder følger analyse og kommentarer af Søren Andersen. Partier kan ikke vises i kommentarfeltet, så det er i orden at placere dem i indlæg, så længe der er hentet tilladelse til det fra den oprindelige skribent, og det for øvrigt er klart, hvem som skriver hvad (skrevet af Brian Tranholm og Mads Leth).

Partiet i  Analyse udgave i forhold til kommentarer nedenfor:

13 Comments

  1. Spændende kampreferater. Tak for dem. Det tegner til at blive en god Aalborg turnering! Se turneringstavler her!

  2. Jeg bliver så glad, når jeg ser et referat som dette. Dejligt at det går godt i turneringen og overordnet set har det været en god sæson.

  3. 5. cxd5 er klar hvid fordel, Lf5 er en fejl

    1. Nu er jeg jo ikke særlig pædagogisk, og det er du så heller ikke – kan jeg se. Kan vi uddybe det lidt?

    2. Arne Dan Fjordside

      Søren har ret, og jeg burde ha’ givet 4.-,Lf5 et spørgsmålstegn. Efter 5.cxd5,cxd5 6.Db3,Db6 7.Dxb6,axb6 må sort leve med dobbeltbonden. Sort opgiver muligvis rokaden. Som kompensation er der spil i a-linien. Som jeg husker det blev varianten spillet i landsholdsklassen for en snes år siden! Selv har jeg måttet forsvare mig mod Kasper Antonisen i denne stilling. Jeg mener også at kunne huske at formand Bjarne har haft en lignende stilling i klubturneringen!? Og i absolut topskat er det jo også set at Magnus Carlsen påtager sig en tvivlsom stilling for at komme ud af teorien, uden sammenligning i øvrigt! Og til Søren, jeg havde en ide om, at Normann ikke byttede i centrum. Men tak for vinket.

      Skakhilsen Arne

      1. Jakob: jeg tænkte at det var pædagogisk nok at advare om at den der måske ikke er så god en åbning, ja, der kan godt gives lidt varianter, eller referencer til partier.

        Arne: I din varint 5.cxd5,cxd5 6.Db3,Db6 7.Dxb6,axb6 – Man kan da bare slå på d5 altså 7. Sxd5 og vinde en ren bonde i centrum det er vist endnu bedre.

        Måske at 5. cxd5 Sxd5 er mere kompliceret. Jeg tror at der igen 6. Db3, Db6 7. Sxd5 Dxb3 8. Sc7 Kd8 9. axb3 Kxc7 10. Lf4 er meget lovende for hvid

        1. og på 5.cxd5,cxd5 6.Db3,Db6 7.Sxd5 cxd5 8. Dxd5 Db4 (hvis sort vil have bonden igen) giver 9. Lxd2!? Db2 10. Tc1 vist også klar hvid fordel

          1. Arne Dan Fjordside

            Først Shredder foretrækker 7.Dxb6 fremfor bondegevinst med 7.Sxd5!? Fx 7.-,Sxd5 8.Dxd5,e6 8.Db3,Dxb3 9.axb3 Her kan sort måske spille 9.-,Lc2!? Hvid står sikkert bedst, men i praktisk skak er det ikke så ligetil.
            Men tilbage til udgangspunktet så vil jeg ikke spille 4.-,Lf5 mod dig Søren! Mener også at jeg har spillet varianten mod Carl Johan, hvor jeg også undlod 4.-,Lxf5, og i stedet spillede 4.-,e6.
            Skakhilsener Arne

        2. 5.cxd5,cxd5 6.Db3,Db6 7. Sxd5 – Hvis sort her forsøger at få bonden igen i et slutspil med Dxb3 8. Sxf6 exf6 9. axb3 Lc2 har hvid det interessante 10. Kd2! Lxb3 11. e4 også med klar fordel til hvid

          1. Hvis jeg nu tilføjede disse ting til en fil i et eller andet program, hvilket program er det så redaktionen gerne vil have man bruger?

          2. Du kan bruge de fleste skakprogrammer – bare de kan gemme i “pgn” format. Hjemmesiden er forsynet med et plug in, der genkender denne filtype og dermed automatisk opretter et skakbræt, hvorpå parti og varianter kan gennemspilles.

      2. Søren Andersen

        Jeg har nu leget lidt med det og fundet ud af hvordan det funker lidt med at editere hjemmesiden – Jeg har tilføjet en analyse udgave af partiet med de kommentarer der er givet ud over den oprindelige.

        p.s. Jakob, jeg gjorde det mere low-tech, ved at skrive [pgn]7215ee9c7d9dc229d2921a40e899ec5f[/pgn] og så copy paste filen lidt frem og tilbage.

        Venlig hilsen Søren

        1. Hvad der betyder, at jeg lige har gjort det samme helt forgæves. Der ud over har jeg intet at tilføje ud over at Fritz har en pudseløjerlig forkærlighed for trækket 6.Sh4 efter 5.-,Sxd5.

Skriv et svar til Brian Tranholm Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights