Showing: 1 - 9 of 9 RESULTS

Aalborg Forår 2015

Jeg er blevet opfordret til at vise lidt partistof fra klubturneringen, så det vil jeg hermed gøre.

Første runde bød på et glædeligt gensyn med min gamle ven fra Alliancen Torben Winkler. Da Alliancen blev nedlagt omkring årtusindskiftet begyndte Torben at spille i Vejgård, mens jeg startede op i  Aalborg skakforening. Da Vejgård skakklub lukkede, blev vi så genforenet som klubkammerater.

Vi har ikke spillet et turneringsparti i over 15 år, men som jeg husker det , spillede vi altid temmelig skarpe åbninger med spanske partier ( Marshall /afslået Marshall ) med Torben som hvid , og Siciliansk med mig som hvid. Da jeg kom til Alliancen blev jeg meget inspireret af vores formand Kaj Christensen,  en dygtig taktiker og mesterspiller, som spillede en del gambitvarianter i åbningen.

Siden har jeg dog justeret  åbningsrepertoiret og spiller Philidor mod e4. En undervurderet og ikke så tit spillet åbning. En ulv i fåreklæder, som er parat til at kaste sig over hvid, hvis han ikke forvalter sin rumlige fordel  ordentligt. Der er masser af finesser og modstød i Philidor, og selvom sort starter  ydmygt op, får man ofte nogle dejlige hundeslagsmål senere i partiet.

 

 

I 5.runde skulle jeg spille mod Per Jacobsen. Per spiller jo sine 1. b3 systemer, som jeg ikke kender meget til  hverken fra åbningsstudier eller praktisk spil. Jeg besluttede mig for at imødegå systemet med en stonewallopstilling og ellers gøre spillet så taktisk som muligt.

 

Hæderligt nederlag til Frem

Referent:

Finn Winther Nielsen

 

I divisionsturneringens 4. runde fik vi besøg  af Frem fra Odense. En lang køretur for vores gæster.

Fynboerne må forventes at være et at de hold der spiller med om 1 pladsen, og mod os stillede de endnu stærkere op, da de har fået en  ny 2300 spiller på bræt 2. Frem var højere ratet på alle brætter (ca. 40-200) Indstillingen til kampen var derfor at vi måtte tage alt det der faldt af, og i det lys er et 3-5 nederlag (forventet 2,72) et hæderligt resultat.

John (sort) spillede en relativ kort spanier mod Frems unge komet Mads Hansen. Hvid fandt et meget stærkt mellemtræk Dd5 , der gav ham et klart initiativ, og da John samtidig ikke forsvarede sig helt præcist, gik modstanderen efter kongen, og vandt Johns dronning med et løberaftræk.

I Michaels  parti virkede det som om begge spillere så hinanden an, og ikke var indstillet på at svække stillingen unødvendigt. Man endte i et D+L slutspil med uligefarvede løbere. Der var masser af finesser , men modstanderen havde en afgørende trumf i en fremskudt h-bonde, som vandt partiet for ham.

Søren førte de sorte brikker i en NajdorfSicilianer , hvor Kristoffer Dyrgaard afveg fra de mere gængse varianter allerede med 6. træk g3.Som jeg så det, var sort lidt under det meste af tiden, men Sørens gode skakform, oparbejdet blandt andet under Øbro Nytårsturnering, betød at stillingen blev udlignet til sidst.

Det blev en strategisk Grünfeldinder i Kims parti. Det så meget lige ud, men da modstanderen svækkede stillingen med f7-f6 og Kim fik plantet en stærk springer på c5, var hvid ovenpå resten af partiet, og i slutfasen havde Kim helt styr på de taktiske varianter. Til Kim: Et parti, der er værd at vise 🙂

Jeg spillede min sædvanlige Philidor, og modstanderen overraskede mig med et hurtigt Sd5 , som fremtvang afbytning af min sortfeltede løber. Det betød ikke, at jeg kom til at stå dårligere , men stillingstypen blev en anden, og jeg brugte al for megen tid. Efter træk 17 (hvor stillingen er i balance) har jeg allerede under 5 min tilbage , og så følger 2-3 halvdårlige og et enkelt katastrofalt  træk , som Stefan Wiecker straffede prompte.

Jacob spillede en kort og hurtig remis mod Per Stentebjerg. Jacob var under partiet nervøs for en fremskudt hvid bonde på b5 kunne holdes i længden. Efteranalyserne gav ikke noget klart billede af, om sort skulle have fordel, selv om begge spillere havde det på fornemmelsen. Det kan Fritz sikkert hjælpe med at afgøre.

På bræt 7. var der på den gode side af 50 års aldersforskel mellem modstanderne. Jørgen røg desværre ind i en dobbelttrussel med mat på h7 og udækket tårn på a8, og det kom til at koste en kvalitet. Nu kunne al Jørgens erfaring ikke hjælpe ham, den unge mands gevinstføring så meget stilren ud.

Peters parti var i starten roligt med et ganske let hvidt overtag, men i 17 træk rokerer Peter langt og så bliver spillet tveægget med chancer på begge fløje. Hvid angriber kongefløjen og sort dronningefløjen. Da jeg igen kigger på partiet har Peter hele det tunge artilleri placeret i de åbne g og h linjer, og der er ingen tvivl om, at det er vores mand der har vundet fløjkrigen. Håber vi får partiet at se på hjemmesiden.

 

Resultaterne  kan ses på: : http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div1314/vis_enkeltres.asp?kamp=DIV12-15

 

 

Partier fra Himmerlandsturneringen

Carl Johan har kommenteret sin gevinst mod Benny Grønhøj i første runde af Himmerlandsturneringen 2013, og Søren har kommenteret sit parti mod himmerlandsmesteren Jesper Salomonsen fra 3. runde (se begge partier nedenfor)

 

 

 

 

Himmerlandsturneringen 2013 – 2.runde

Onsdag var der igen runde i Himmerlandsturneringen, heldigvis er der herefter kun 1 runde pr. uge.

I mesterklassen var Carl Johan med hvid oppe mod ratingfavoritten Jørgen Jørgensen, der spillede Aljechins forsvar, hvor Carl Johan svarede med Sc3 varianten. I det komplicerede midtspil overså Carl Johan desværre en  mellemskak på g1 med dronningen, og man endte i et tårnslutspil hvor Carl Johan havde en isoleret trippelbonde, og det var bare helt tabt.

Søren var hvid mod Niels Pedersen, ad omveje (Nimzoindisk tror jeg) kom man ind i en stonewallstruktur hvor de sorte bønder var fastlagt på de hvide felter, og de hvide på de sorte. Da jeg tog nordpå, havde Søren en lille, men klar positionel fordel ,på grund af bedre mulighed for mobilitet på dronningefløjen, og  ifølge Arne udnyttede han det fint , så Aalborgsejr her.

Finn spillede Sort mod Niels Christian Davidsen, og det blev Birds åbning, med en af Davidsens specialvarianter, hvor hvid spiller Lb5 og ellers tonser frem på kongefløjen. Jeg fik ikke indstillet forsvaret helt korrekt , og Niels Chr. fik vindende fordel. I den afgørende sekvens af partiet , hvor hvid blot skulle spille et konsolideringstræk, kom der et impulsivt fra troldmanden (alt vandt jo 🙂 ) og jeg fik mulighed for at slå tilbage med et knusende Lxd3, som Niels Chr. ikke fandt forsvar mod. Et meget heldigt point.

I Basis 1 spillede Arne med de sorte brikker mod Norman, og temaet i partiet blev meget hurtigt spil mod en svag hvid e3 bonde. Arne erobrede da også bonden og man endte i et Dronning+Springer slutspil som Arne vandt. Det så stilrent ud, synes jeg. (Partiet vises nedenfor med Arnes kommentarer)

Hans Peter havde sort mod Carsten Espensen. (Som lige havde lavet et godt resultat i Aars/Nibe klubturnerings mesterklasse). Hans Peter fik efter min mening en lille fordel, med større mobilitet på kongefløjen, men hvid forsvarede sig OK og remissen var i orden ifølge H.P.

I Basis 2 var partiet Per Jacobsen-Aage Andersen vist spillet forud med remis.

Poul har ydet en meget overbevisende indsats i Basis 3 med 2 sikre sejre. Det er vist på tide, at han rykker en klasse op.

Også Lars er i Basis 4 kommet fint fra land med 2 ettaller. Træningen med Hans Engen har båret frugt, og Lars er nu igen på vej opad på ratinglisten.

 

 

 

Slut på det oprindelige indlæg. Herunder følger analyse og kommentarer af Søren Andersen. Partier kan ikke vises i kommentarfeltet, så det er i orden at placere dem i indlæg, så længe der er hentet tilladelse til det fra den oprindelige skribent, og det for øvrigt er klart, hvem som skriver hvad (skrevet af Brian Tranholm og Mads Leth).

Partiet i  Analyse udgave i forhold til kommentarer nedenfor:

Himmerlandsturneringen 2013

Så fik vi skudt himmerlandsturneringen igang. I Mesterklassen vandt Carl Johan et meget fint parti over Benny Grønhøj, måske bliver det vist her på hjemmesiden?. Søren og Finn spillede remis efter hård kamp og ingen tid tilbage på uret( se nedenfor). I første klasse tabte Arne til forhåndsfavoritten Mogens Nielsen, og H.P slap mirakuløst ud af Henning Larsens jerngreb og sikrede sig en remis  i et slutspil med uligefarvede løbere. H.P må stå for Houdini Peter :-).Per tabte i basis 2 til vores tidligere medlem Rune Nielsen . I Basis 3 slog Poul Bent Christensen fra Nørresundby  og  i basis 4 vandt Lars over Henrik Salee Aars.

 

 

Et parti fra Divisionsturneringen Aalborg 1 – Skive

Klubturnering 5.runde Bo Torpegaard-Søren Andersen

 

Klubturnering 5. runde Jørn Bach Hansen-Finn Winther Nielsen

Referat fra klubturneringen 5.runde

På Plys opfordring vil jeg bringe et indlæg fra klubturneringens 5 runde, jeg håber det underliggende parti kommer rigtigt ind på hjemmesiden (Brian siger perfekt, et spændende parti med gode kommentarer og lavede et link til partiet), pgn filen er genereret fra min skakdatabase.

Det efterfølgende er hvad jeg erindrer fra aftenen, hvis nogle har mere at tilføje , må de skrive en kommentar til indlægget.

Jeg synes Jørn og jeg fik spillet et interessant parti, vi var begge meget opsatte efter en ærgerlig afslutning på divisionsturneringen. På brædtet ved siden af spillede Bo og Søren bondesnapper-varianten i Najdorf-Sciciliansk. Bo spillede Dd3 i stedet for det sædvanlige Dd2,det blev som altid i Najdorf  skarpe sager, jeg håber at se partiet her på siden.Würtz eksperimenterer vist lidt med sit åbningsrepertoire for tiden det lignede noget kongeindisk/pirc agtigt mod Peter Juul. Jacob var vist mere forkølet end åbningen, alligevel vandt han en bonde og partiet. Han er altid hård ved sine klubkammerater, mod udenbys folk er han blid som et lam 🙂

Johan fik under vores nytårskur et par tip om stonewallattack, en åbning han førte til sejr mod Arne. Mads fik ram på maxisten Thomas, det opståede D mod T+L slutspil var let(h) for Mads. Lars Nielsen spiller altid nogle spetakulære partier med åbne stillinger og fuld fart frem, Lars er spillehumør for tiden og det gik ud over Normann.

Vores to unge spillere er nok dem der er gået mest frem på det sidste: Ellen spillede et meget flot parti ( se andetsteds på hjemmesiden) med magnetoffer af løberen som afslutning, og Martin spillede en meget fin remis mod Karl Henrik.

Ellers var der remis mellem de 2 førende spillere i Gr.2 Kasper og Alexander, også remis mellem Per og Aage efter et for mig at se lige parti, Uffe fik en god skalp i Orla, og sluttelig fik Lars Erik sin første gevinst i turneringen mod Andreas.

Lars Erik arbejder meget med sin skak, det er godt at se det giver resultater.

Venlig hilsen

Finn

Verified by MonsterInsights