Historie

Aalborg Skakforening har i årenes løb haft besøg af mange danske og udenlandske skakmestre, der har begejstret og imponeret skakinteressede Aalborg-spillere og publikum ved at give simultanopvisninger. Herunder følger nogle af de mest kendte simultan-gæster siden klubbens dannelse i 1889. Svar gerne på indlægget, hvis du eventuelt ligger inde med partier fra de nævnte simultan-forestillinger eller informationer om andre stormester-besøg i klubben gennem tiderne:

Frank Marshall, 1911:

I 1911 gæstede den dengang 34-årige amerikanske skakmester Frank Marshall Aalborg Skakforening. Marshall var i begyndelsen af 1900-tallet blandt de absolut bedste skakmestre i verden, og gennem en periode på 27 år fra 1909 til 1936 var han USAs bedste skakspiller. Fire år før besøget i Aalborg havde Marshall udfordret verdensmesteren Emanuel Lasker i en VM-match (dog uden videre succes), og fire år efter besøget i det danske var Marshall medstifter af den måske mest berømte skakklub i verden: Marshall Chess Club i New York. Frank Marshall er desuden kendt for at have lagt navn til Marshall-angrebet i spansk (1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 Sf6 5.0-0 Le7 6.Te1 b5 7.Lb3 0-0 8.c3 d5!?). Ved simultanforestillingen i Aalborg Skakforening imponerede Marshall, da også i de 38 partier: 30 sejre, 7 remiser og 1 nederlag til litograf Steltzner. Partierne fra simultanforestillingen i Aalborg eksisterer ikke længere, men det gør i den grad en genistreg, Marshall begik året efter besøget i Aalborg, idet han i et turneringsparti i Breslau med sort mod Levitsky udførte et af de få skaktræk i historien, der har gjort sig fortjent til at hele tre udråbstegn:

Marshall lavede et ‘tredobbelt’ dronningeoffer og trak: 23…Dg3!!! hvorefter Levitsky gav op. Den sorte dronning kan tages med tre forskellige hvide brikker, men alle mulighederne fører til tab for hvid. Tjek selv efter.

Emanuel Lasker,1919:

I 1919, var ingen ringere end verdensmesteren i skak på besøg i Aalborg Skakforening! Det var tyskeren Emanuel Lasker, der blev skakhistoriens anden officielle verdensmester allerede i 1894. Da Lasker besøgte Aalborg i 1919, i forbindelse med en simultan-turne i Danmark, havde han som 51-årig således været verdensmester i 25 år! Lasker var en meget prominent person: professor i matematik, forfatter til flere bøger om filosofi og en nær ven af  det tyvende århundredes største videnskabsmand Albert Einstein.

Laskers bedrifter ved skakbrættet var også på mange måder bemærkelsesværdige. Da han vandt verdensmesterskabet ved at besejre Steinitz i 1894, havde Lasker faktisk kun dyrket turneringsskak i 5 år! Lasker var berømt for sin anvendelse af psykologi i skak. Han forstod at ‘læse’ sin modstander. Han lavede meget sjældent fejltræk og forsvarede sig eminent mod romantiske gambit-spillere, som jo dengang udgjorde størstedelen af skakspillerne. Lasker trak sig først tilbage fra skakken under anden verdenskrig efter at have tilhørt verdenseliten i over 50 år. På sine gamle dage spillede han bridge og poker akkurat som det også sker med mange aldrende skakspillere i dag :-). Ved Laskers besøg i Aalborg Skakforening sidst på året i 1919 spillede han simultant mod 22 spillere: 19 sejre, 0 remis og 3 nederlag. De sejrende Aalborg-spillere var ingeniør Buch, maler Torjusen og Aalborg Skakforenings vel nok bedste spiller gennem tiderne: landsholdsspilleren Johannes Petersen.

Erik Andersen, 1930:

I 1930 gæstede den senere 12-dobbelte(!) danmarksmester i skak Erik Andersen Aalborg Skakforening, hvor han gav en simultanforestilling mod 34 modstandere: 23 sejre, 5 remiser og 6 nederlag blev det til for Erik Andersen. Da besøget i Aalborg fandt sted, havde den kun 26-årige Andersen allerede vundet 6 danmarksmesterskaber i perioden 1923-1930, og i årene derefter fulgte yderligere 6 mesterskaber – det sidste i 1936. Erik Andersen er dermed den spiller i historien, der har vundet flest danmarksmesterskaber i skak. Tre år tidligere – i 1927 – spillede Erik Andersen på det danske landshold, der vandt sølv ved Skak-OL i London – den bedste placering et dansk landshold nogensinde har opnået. Holdet bestod af Orla Krause, Holger Norman-Hansen, Andersen og Karl Ruben. Andersen scorede 67% på 3. bræt. I forbindelse med Aalborg-besøget i 1930, fremgår det ikke af skakforenings arkiver, hvilke 6 Aalborg-spillere, der besejrede Andersen i simultanforestillingen.

Efim Bogoljubov, 1931:

Året efter – i 1931 – var der igen fornemt besøg i Aalborg Skakforening i form af den dobbelte VM-udfordrer ukrainsk fødte Efim Bogoljubov. To år forinden havde Bogoljubov tabt klart i VM-matchen mod verdensmester Alexander Aljekin, og tre år senere tabte ‘Bogo’ på ny klart til verdensmesteren. Besøget i Aalborg lå altså omtrent midt mellem de to VM-matcher, så Bogoljubov var på toppen af sin skak-mæssige karrieren. Ved simultanforestillingen vandt han da også overbevisende: 36 partier, 29 sejre, 3 remiser og 4 nederlag.

Aron Nimzowitsch, 1932:

I december 1932 besøgte Aron Nimzowitsch også Aalborg Skakforening. Letten, der siden slutningen af 1910’erne havde været bosiddende i Danmark,var i 20’erne blandt verdenseliten, og han regnes vel om nogen som den hypermoderne skaks fader. ‘Mein System’ var i færd med at blive udgivet og mangfoldiggjort i tiden omkring Nimzowitschs besøg i Aalborg, og måske var det netop på grund af Aalborg-spillernes mangel på forståelse af begreber som: ‘blokade’ og ‘profylakse’, at skakmesteren kunne fuldende simultan-forestillingen med 24 sejre, 3 remiser og 2 nederlag i de 29 partier, han spillede.

Alexander Aljechin, 1935:

Den 1. maj 1935 besøgte endnu en verdensmester i skak Aalborg. Det var den russiske Alexander Aljechin, der var verdensmester fra 1927 til 1935 og igen fra 1937 til sin død i 1946. At Aljechin, der fortsat den dag i dag vel regnes for at tilhøre top 10 af skakspillere gennem historien, besøgte Aalborg, må siges at være noget af et ‘scoop’. Selvom 1935 jo ikke var et jubelår for russeren (idet han senere på året højst overraskende tabte en VM-match mod hollandske Max Euwe) havde han ingen problemer med at knuse modstanden i det nordjyske. Resultatet af simultanforestillingen i Aalborg, hvor verdensmesteren havde hvid i samtligt partier, blev: 42 sejre, 4 remiser og 4 nederlag til Aljechin i de 50 partier.

Aalborg Skakforenings Gert Villumsen har tidligere skrevet følgende artikel om Aljechins besøg:

…..

En russisk skakspiller, Tscharuschin fra Gorkij, er ved at skrive en bog om europæisk skak op til og under 2. verdenskrig. Specielt er han interesseret i Aljechins gøren og laden i perioden. Han har derfor spurgt, om Aljechin har spillet partier i Danmark.

Det var relativt let at konstatere, at han aldrig har spillet en skakturnering i Danmark. Derimod har han besøgt Danmark mindst to gange, hvor han spillet simultan m.v. I 1930 var han i København og spillede en dels en simultan mod 50 modstandere af varierende styrke, dels en ursimultan mod de ti stærkeste (eller måske rettere ti stærke) københavnske spillere. I hvert fald brokker Jens Enevoldsen i “30 år ved skakbrædtet” sig kraftigt over, at han ikke fik lov at spille.

I 1935 var Aljechin igen Danmark, formentlig i forbindelse med den internationale turnering i Ørebro i Sverige. Denne gang tog han på en større Danmarksturne og spillede simultan i København, Århus, Odense, Herning, Vejle og – Aalborg!

Aarhus var blevet næsten verdensberømt på grund af Aljechins score i simultanmatchen (+23,=7,-11). Efter eget udsagn havde Aljechin ikke tabt så mange partier på flere måneders simultanturné i Nordafrika og Sydeuropa. Han mente at kunne spore Nimzowitsch betydning for danskernes spilopfattelse.

Men hvordan skulle det gå i Aalborg?

Aalborg Stiftstidende der stod for arrangementet varmede i dagene op til begivenheden op med en fyldig presseomtale. Klassiske Aljechinpartier præsenteres og hans simultanresultater fra andre jyske byer refereres. Kan de nordjyske spillere overgå vennerne fra Vejle, Herning og Aarhus? Allerede flere dage før forestillingen er de 50 billetter a 2,50kr solgt.

Den 1.maj 1935 kl.15 ankommer Aljechin med toget fra Vejle, og efter nogle timers hvil på Hotel Phønix, kun forstyrret af et interview til Aalborg Stiftstidende er Aljechin klar i Oddfellow Palæet kl. 19.30.

Vi giver ordet til Stiftstidendes udsendte:

“Verdensmesteren var helt igennem som vi havde ventet ham;som en stormvind foer han fra brædt til brædt med et begyndelsestempo, som fuldstændigt tog vejret fra tilskuere og spillere. Det er ikke for meget sagt, at man skal have set Aljechin spille simultankamp for at forstå hvad dette egentlig vil sige. Åbningsspillet gennemførtes af Verdensmesteren med overlegen sikkerhed og rutine

650 træk på en time

Dr.Aljechin, der spillede Hvid i alle partier åbnede skiftevis med kongebonde og dronningebonde. Det varede ikke et minut før han var rækken rundt, og derved tvang han sine modstandere til hurtigt spil i begyndelsen. Mesterens følgende træk var næsten lige så hurtige, men så blev tempoet lidt efter lidt sat ned, og først da han nåede til det 9. eller 10. træk, blev han tvunget til nærmere overvejelse. I løbet af en time nåede verdensmesteren op på 650 træk, en virkelig imponerende præstation. Og allerede da faldt den første skanse. Det var en skakspiller fra Vadum (nåja det var vel at forvente (GV)), som efter 14 træk var gjort fuldstændig forsvarsløs og derefter strakte gevær, et varsel om, at Dr. Aljechin havde genvundet sin form og ikke var til at spøge med.

Aftenens sensation

…var utvivlsomt den unge mesterspiller Anthon Christensens totale nederlag til Dr. Aljechin. Aalborgenseren havde planlagt en vidtberegnet men desværre ikke solidt underbygget kombination, som blev gendrevet på så eftertrykkelig måde, at han opgav partiet efter et lignende antal træk som Vadum-spilleren. Heldigvis var ikke alle brædter forfulgt af uheld for de danske farver. Både Alf. Christensen, Rakkeby og Johannes Petersen, Aalborg havde fået en solid og velunderbygget stilling. I øvrigt viste det sig, at det ikke var spillerne udenbys fra, der klarede sig dårligst. Således må anføres, at 6 frederikshavnere længe havde udsigt til gevinst. Forholdsmæssigt blev Frederikshavn da også den by hvis sejrsfacit var størst, idet en spiller af dem vandt og 2 opnåede uafgjort. Men også de der tabte ydede usædvanlig hård og langvarig modstand.

Hvem sad ved Brædterne ?

 Stiftstidende går herefter over til at præsentere Aljechin modstandere. Læsere af Karl Sønderstrups imponerende krønike “Aalborg Skakforening i 100 år” vil nikke genkendende til de fleste af de lokale navne.

 “Da Dr. Aljechin kun vilde spille mod 45 modstandere, kunde hver enkelt forening naturligvis kun blive repræsenteret af et ganske ringe antal spillere. Vi nævner fra Aalborg linierer H. Wandall, Johannes Petersen, gartner Kops, uhrmager Brokholm, ingeniør Denver og revisorerne Steffensen og Nielsen. Fra Frederikshavn Dr. Bloch-Andersen, sparekassekasserer H.Rye, købmand Gustav Nielsen med flere. Andre vendsysselske klubber repræsenteredes af redaktør Alfred Christensen, Rakkeby, købmand Clausen, Saltum, boghandler Arne Hansen, Aabybro og fra Nørresundby skræddermester Hansen, kranfører Lentz og andre. Endvidere bemærkede vi sagfører Tange, Aars, telefonmester Johannesen, Aars og bagermester Madsen, Hurup.”

“Allerede inden pausen kl. 22.30 var flere partier afsluttet med gevinst til verdensmesteren. Situationen så for de flestes vedkommende langt fra godt ud. Der var mange nederlag at spore, og verdensmesteren udnyttede sine sejschancer så vel, at kun få kunne tilkæmpe sig en sejr. Efter Dr. Aljechin eget udsagn stod Clausen, Saltum, L.M. Christensen, Frederikshavn og Arne Hansen Aabybro klart til gevinst. Betænkelig var situationen for ham i kampene mod Johannes Petersen og Alfred Christensen.”

De danske Sejre

“Det blev ingeniør Denver der kunde notere den første sejr over den store modstander. Dette skete kl. 1, da Aljechin havde vundet 9 partier og nået remis mod Gunnar Nielsen, Frederikshavn. Denver blev dog ikke den eneste Aalborgspiller som nød denne triumf. Johannes Petersen spillede sig efter en dårlig start overraskende godt op og sejrede i et smukt parti efter 38 træks forløb. Yderligere vandt L.M. Christensen, Frederikshavn, og kranfører Lentz, Nørresundby. Remis fik revisorerne Steffensen og A.P.Nielsen, Aalborg, købmand Gunnar Nielsen og gartner Nielsen begge Frederikshavn.

Der manglede ikke spænding over kampens sidste partier. En overgang dvælede verdensmesteren længe ved de forskellige borde, men efterhånden som tiden skred frem kom det ene smukke resultat for Hvid efter det andet, og inden for en ganske kort periode gav en række svagere spillere op. Da kl. var 1 havde Dr. Aljechin drukket to kander kaffer og røget flere æsker cigaretter. Han rekvirede mere tobak og tog så fat på slutspurten.

Det store opgør varede til kl. 2.15, og mange holdt ud til det sidste. Blandt de mest standhaftige var simultankampens eneste kvindelig deltager frk. Willemoes, som Dr. Aljechin besejrede på et fornøjeligt afslutningstræk. En bonde forvandledes til en Springer, der angreb både Kongen og Dronningen. (Jeg giver gerne højre arm og Springer i forgave for dette parti!)”.

Hvorledes Aljechin spillede.

Interessant var det at iagttage, hvorledes geniet med lynhurtig kombination forvandlede indfald til udfald, som gang på gang skabte uventede situationer på brædtet. Kampens gang noteredes omhyggeligt ned på de lister, der var lagt frem, og som i den kommende tid antagelig vil give anledning til diskussion mellem skakspillerne. Da klokken var 2.15 væltede gartner Kops, Aalborg som den sidste mand af den sorte brigade sin Konge som tegn på overgivelse. Og hermed var Aljechins simultankamp i Aalborg forbi. De sidst afsluttede partier var oppe på 55-60 træk. Formodentlig har Aljechin gjort op mod 1800 træk i den 6 timer lange match i hvilken han uafbrudt var i virksomhed med undtagelse af 30 minutters pause.

Journalist Alf Schiøtz-Christensen sluttede aftenen med en tak til alle dem, der havde bidraget til, at aftenen havde fået et så smukt forløb.

Dr. Aljechin rejser i dag til Herning og på Fredag skal han spille i København mod Erik Andersen”.

Udover denne reportage, der kan tilskrives Stiftstidende skakredaktør Alex Willadsen, havde avisen og sendt sin byskriver på arbejde. Efter en nøje gennemgang af, hvilke spidser (med frue) der er til stede på tilskuerpladserne går “Stiftsskriveren” over til aftenens hovedemne, dvs simultankampen. Her er hvad en journalist uden kendskab til skak har fået ud af aftenen.

 De nordjyske skakspilleres Tro, Håb og Kærlighed

 Alt hvad der betyder noget af nordjyske skaknavne er repræsenteret med mestrene Johannes Petersen, Aalborg, Alfred Christensen, Rakkeby og ingeniør Denver Aalborg ved hver sit hjørne. De repræsenterer i rækkefølge de nordjyske skakspilleres tro, håb og kærlighed! (Gad vide hvad de tre spillere har sagt til denne svada? GV)

Interessen for spillet er enorm. En lærer fra Vestjylland har for at kunne overvære kampen måttet udsætte en begravelse derhjemme i sognet en time for at få det hele med.

En skakspiller er vant til at overvinde enhver hindring – intet kan holde ham tilbage. Han vil hellere undvære sin livret i et år end undvære et træk af verdensmesteren. Hvis der var udbrudt verdenskrig i aftes ville det ikke have gjort indtryk, som da Johannes Petersen med et afgørende træk sikrede sig sejren.

…..

To partier fra Aljechins besøg i Nordjylland blev også bragt i Aalborg Stiftstidende, og Gert Villumsen har fundet frem til dem begge. Først skal vi se, hvordan ingeniør Denver, tidligere formand og mangeårig topspiller for Aalborg Skakforening, fik verdensmesterens skalp.

Endnu en af vinderne i simultanmatchen mod Aljechin var klubbens på det tidspunkt stærkeste spiller Johannes Petersen, som dermed fik sin anden sejr over en verdensmester (Petersen vandt også over VM Emanuel Lasker ved simultanen i 1919!).

 

Gideon Ståhlberg, 1938:

Den svenske stormester Ståhlberg gæstede Aalborg Skakforening i oktober 1938, som et led i en stor Danmarksturné. Op gennem 30’erne havde svenskeren bidt sig fast i skakkens verdenstop ved blandt andet at besejre Nimzowitsch i en match. I Aalborg spillede han 42 partier, vandt de 31, spillede 10 remis og tabte kun 1. Ståhlberg var en fantastisk simultan-spiller. Efter 2. verdenskrigs udbrud bosatte han sig i Sydamerika, og i august 1941 satte han faktisk verdensrekord ved i Buenos Aires at spille en serie af simultanforestillinger med i alt 400 partier i løbet af 36 timer. Resultatet: 364 sejre, 14 remis og kun 22 nederlag!

Erik Lundin, 1946:

Efter krigen besøgte en anden svensk mester, Erik Lundin, Aalborg Skakforening. Han spillede 43 partier, vandt de 30, spillede 3 remis og tabte 10.

Bent Larsen, 1964:

I 1964, da Aalborg Skakforening fyldte 75 år, besøgte den 29-årige Bent Larsen sin gamle klub (Larsen var medlem som teenager fra 1950 til 1952). Året 1964 var et af de bedste i Larsens skakkarriere. Kort tid efter besøget i Aalborg kom Larsen på en fire-delt førsteplads (med Spassky, Tal og Smyslov) i Interzone-turneringen i Amsterdam med en score på knap 75%, hvorved han kvalificerede sig til kandidatmatcherne i 1965. Det var den første af i alt tre interzone-sejre, som Larsen skulle opnå ved brættet. Ved simultanforestillingen i Aalborg viste Bent Larsen da også begyndende VM-form. Han spillede 33 partier, vandt de 31 og tabte 2 (til Regnar Larsen og Leif Tandrup). Dagen efter spillede Larsen ydermere en ursimultan mod Aalborg Skakforenings divisionshold som befandt sig i 1. division (dvs. den bedste række dengang). Larsen vandt overlegent samtlige partier!

Jørn Sloth, 1972:

I sommeren 1972 spillede landsholdsspilleren og den senere verdensmester i korrespondance-skak Jørn Sloth simultant i klubben. 20 partier fordelte sig på 14 sejre, 4 remis og 2 nederlag (Carl Johan Andersen og Bjarne Sønderstrup vandt). Om gevinsten og om simultanforestillinger i klubben i øvrigt skriver Carl Johan Andersen følgende:

Jeg har deltaget i 4 simultanforestillinger (Aage Ingerslev, Jørn Sloth, Peter Heine og Gipslis) og vundet hver gang, så Kim Houlberg må vel dele sin ærefrygtindgydende titel som simultandræber (red. læs herunder) med mig! Det eneste parti, jeg har gemt fra disse simultaner, er mit parti mod Jørn Sloth, og det skyldes – hvis det må være tilladt at lægge falsk beskedenhed til side – at jeg selv i dag synes, det er et flot parti, ja, sammen med mit gevinstparti over Bent Sørensen i Nørresundbys Seniorturnering 2007 vist det flotteste parti, jeg har spillet overhovedet (ak ja, det var dengang!). Men bedøm nu selv:

Erling Mortensen, 1981:

I 1981 havde klubben besøg af den nybagte DM Erling Mortensen, der havde vundet sit første mesterskab. Senere skulle to DM-titler skrives på Mortensens CV, og han er en af de mest benyttede landsholdsspillere i dansk skak gennem tiderne (163 partier i 175 landskampe). Ved simultanmatchen i Aalborg skakforening i 1981 spillede Erling Mortensen 31 partier med scoren 23½-7½.

Raymond Keene, 1983:

To år senere var der atter fornemt besøg i skakforeningen, da den engelske stormester Raymond Keene gæstede klubben. Keene er i realiteten nok mere kendt som skak-skribent og kontrovers-mager, men ved simultanforestillingen i det nordjyske havde han ingen problemer med at opnå en høj score ved brættet: 30 sejre, 6 remiser og 3 nederlag mod 39 modstandere (Kim Houlberg, Klaus Kristensen, Orla Petersen fra Nørresundby var Keene’s tre banemænd). Om simultanmatchen mod Keene, fortæller Peter Lysberg, at Keene noget usædvanligt spillede hvid i samtlige partier. Om samme match fortæller Bjarne Sønderstrup, at han havde overtalt Keene til at spille mod Pils-varianten i siciliansk i åbningen, og Bjarne indrømmer, at han i den forbindelse blev ‘belært’ af den engelske stormester.

Reiner Knaak, 1983:

Samme år gav den østtyske stormester Reiner Knaak simultanopvisning i Aalborg Skakforening. Knaak udgjorde sammen med stormesterkollegaen Wolfgang Uhlman skakeliten i DDR op gennem 1970’erne og 80’erne. I Aalborg fejede Knaak modstanden af brættet ved 28 sejre, 10 remiser og 2 nederlag i 40 partier. Mogens Pedersen og Kim Houlberg besejrede østtyskeren. Klubbens førsteholdsspiller (dengang som nu) Kim Houlberg havde altså for anden gang på et år taget en stormesterskalp i simultanskak.

Curt Hansen, 1984:

Året efter, i 1984, havde klubben besøg af dansk skaks nye store håb den kun 20-årige Curt Hansen, der demonstrerede et parti på demo-bræt og gav simultanopvisning mod 32 modstandere: 22 sejre, 6 remiser og 4 nederlag blev det til for Curt. Lars Meyer, Chr. Volmer Nielsen, Bjarne Sønderstrup og Svend Skåning fra Alliancen besejrede simultanmesteren. 1984 blev for øvrigt et rigtigt jubelår for Curt Hansen, idet han vandt både junior-VM og det nordiske mesterskab samt opnåede GM-titlen som den kun anden dansker i skakhistorien.

Tony Miles, 1984:

I 1984 var også den karismatiske, engelske stormester Tony Miles på besøg i Aalborg Skakforening. Miles blev i 1976 Englands første stormester, og han etablerede sig hurtigt som en kontroversiel figur på den internationale skakscene, hvor han ofte ytrede sin mening om mangt og meget. Rent skakligt toppede Miles faktisk omkring 1984, hvor han besøgte Aalborg. En overgang i den periode var han blandt top-20 i verden. Miles’ vel nok mest kendte bedrift ved skakbrættet indtraf dog i 1980 ved Europamesterskaberne for hold i kampen mellem England og Sovjetunionen. Tony Miles havde sort mod den daværende verdensmester Anatolij Karpov, spillede Skt. Georgs forsvar: 1.e4, a6?! og vandt! Se her:

Det vides ikke, om Miles også afprøvede Skt. Georgs forsvar ved simultan-matchen i Aalborg, men han spillede 27 partier: 22 sejre, 3 remiser og 2 nederlag (til Michael Simonsen fra Hjørring og “simultan-dræberen” Kim Houlberg!).

Bent Larsen, 1985:

I 1985 besøgte Bent Larsen Danmark i anledningen af 50-års dagen for Nimzowitsch’ død. Efter at have deltaget i en mindeturnering drog Larsen på simultan-turne i Danmark og kom forbi Aalborg Skakforening. Her spillede mesteren 44 partier med 32 sejre, 8 remiser og 4 nederlag som resultat. Én af modstanderne var klubbens nye elektroniske medlem: Novag Super Constellation skakcomputeren med det dengang frygtindgydende styrketal på ca. 1900. Bent Larsen klarede sig fint mod computeren, men måtte ned med nakken mod Svend Damgård, Lars Meyer, Bjarne Sønderstrup og Franz Ekstrøm (Gistrup). I et klubblad fra dengang viser Bjarne Sønderstrup sin gevinst over simultan-Larsen:

Aalborg Stadsarkiv ligger inde med et TV-interview med Bjarne Sønderstrup, hvor Bent Larsens besøg i klubben og computerens evner ved skakbrættet diskuteres. Se TV-klippet fra 1985 her (der tales om skak  i de første to minutter og igen fra ca. 5. til 7. minut i udsendelsen).

Curt Hansen og Vlastimil Jansa, 1986:

I 1986 afholdtes et dobbelt simultanarrangement i Aalborg-hallen, hvor 40 spillere fik mulighed for at prøve kræfter med Danmarks anden stormester Curt Hansen eller med hans tjekkoslovakiske stormesterkollega Vlastimil Jansa. Curt Hansen var nådesløs og vandt 18 partier og spillede 2 remis. Jansa var omtrent ligeså hård, idet han vandt 19 partier og tabte ét – til Aalborg Skakforenings Lars Meyer.

Simen Agdestein, 1986:

Samme efterår spillede den norske stormester (og fodboldslandsholdsspiller!) Simen Agdestein en ur-simultanmatch mod ti udvalgte stærke spillere fra klubben. Resultatet blev 7 sejre, 2 remis og ét nederlag til Hans Engen. Om sin gevinst, skriver Hans Engen: Jeg stod lidt i underkanten det meste af partiet, og han overser en dronningemanøvre på 4. række, der vinder en løber i træk 19 (men den er lidt svær at se). I stedet åbner han logisk nok centrum. Måske er vi begge i lidt tidnød mod slutningen, hvor jeg undlader at slå på g3 i træk 31. I stedet angriber jeg hans dame som han så stiller på et uheldigt felt – se her:

Peter Heine Nielsen, 2004:

Èn af de seneste simultanforestillinger, der har været afholdt i Aalborg Skakforening, var Peter Heine Nielsens besøg i 2004. Peter Heine Nielsen er i dag Danmarks suverænt stærkeste skakspiller og indehaver af det højeste ratingtal nogensinde hos en dansk skakspiller (2700 i juli 2010). Ved simultan-forestillingen i klubben spillede Peter Heine simultant mod 29 modstandere: 19 sejre, 5 remiser, 5 nederlag (Emil Sønderstrup, Carl Johan Andersen, Finn Winther Nielsen, Rene Rasmussen samt Niels Chr. Davidsen fra Skørping). I Aalborg Skakforenings klubblad fra juni 2004 skrev Bjarne Sønderstrup følgende om sønnen Emil Sønderstrups sejr over stormesteren: