Showing: 151 - 160 of 648 RESULTS

Super resultat af Edgar

Mallorca Chess Open 2021 er netop afsluttet. Her deltog Edgar Andre Parma Becerra fra Aalborg Skakforening. Han endte på en flot 2. Plads og scorede 5,5 point i de ialt 7 runder der blev spillet. Han vandt over GM Gretarsson Helgi Ass, og tabte kun til den senere vinder GM Aroshidze fra Spanien. займы даже ночью

Ialt deltog 55 spillere, heraf 4 GM’er og 1 IM.

Udover 2. Pladsen opnåede Edgar også en ratinggevinst på 36,6!

Stort tillykke her fra klubben!

Resultaterne kan findes her:Mallorca Chess Open 2021

Holdturneringen starter

På søndag og i næste uge starter holdturneringerne. 1. og 2.holdene lægger ud med hjemmekampe i hhv. 1.division gr. 2 og 2.division gr. 4. 1.holdet møder Esbjerg, mens 2.holdet tager imod Aars. Begge kampe starter kl. 12 i vore lokaler på Teknisk Gymnasium. Se detaljer på https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=333&teamTourId=69 og https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=337&teamTourId=69 , hvor også klubbens styrkeliste findes.быстрый займ с 18 лет на карту

I næste uge er det så hovedkredsens holdturnering, der begynder. Der spilles i Mesterklassen, hvor klubben har to hold tilmeldt, i A-klassen med fire hold og B-klassen med tre hold fra klubben. Se alle detaljer på hovedkredsens hjemmeside: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/75.

Det er altså 11 hold med i alt 56 spillere vi skal have i sving de næste dage. Vi er således den klub i Danmark med flest spillere tilmeldt holdturneringen, og det giver derfor lidt arbejde og koordinering med de respektive holdledere. Det er glædeligt med de mange nye spillere, som vi forsøger at integrere så godt som muligt på de forskellige hold. Jeg håber derfor, at man skriver datoerne ind i sin kalender, for derved at gøre arbejdet lettere for sin holdleder.

Good luck!

Elena Danmarksmester!

Ved DM, som blev afholdt her i efterårsferien i Svendborg, deltog Elena i kandidatklassen og scorede flotte 4 af 7, hvilket gjorde hende til den bedste kvindelige deltager i gruppen (bedre korrektion end Ellen Fredericia). Dette berettiger til den fornemme titel “kvindelig Danmarksmester 2021”.

Klubben har faktisk tidligere haft titlen, idet Lydia Heesche erhvervede den tre gange under krigen (1940, 41 og 42).

Nu har klubben så to Danmarksmestre, idet Jens Kølbæk vandt titlen Seniordanmarksmester 65+ ved stævnet i Løgumkloster i maj måned. Jens deltog også i kandidatklassen ved DM, og sluttede med 3½ i gruppen.

Endelig deltog Hugo Falberg også ved DM, men vi undlader at nævne scoren..

Se omtale og resultater på http://skak-dm.dk/2021/?p=1282 samt https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26873

Klubturneringsdatoer ændret

Holdturneringen for 7. Hovedkreds starter i uge 44 (første uge i november), og dette havde jeg ikke forudset, da jeg planlagde klubturneringen. Jeg forskubber derfor klubturneringsdatoerne, så vi spiller

5. runde tirsdag d. 9. november

6. runde tirsdag d. 23. november

7. runde tirsdag d. 7. december

Holdturneringen spilles i ugerne 44, 46 og 48.

Danmarksmester til klubben

Aalborg Skakforening har fået en Danmarksmester på medlemslisten. Det drejer sig om den regerende seniormester for 65+, Jens Kølbæk, der skifter fra DSA. Jens vandt mesterskabet ved turneringen i Løgumkloster i maj med 6 points af 7 og efter overbevisende spil. Jens gjorde også en fin figur på 1.bræt ved det seneste hold-EM i Prag, hvor det blev til 4½ af 9 og remis mod flere stormestre og internationale mestre.

Jens vil naturligt spille 1.bræt på vores 1.hold i 1.division, og deltager i kandidatklassen ved DM i efterårsferien i Svendborg. Her deltager Elena Steffensen også, ligesom hun gjorde sidste år.

Udover Jens, skal vi selvfølgelig også byde velkommen til vore mange nye medlemmer. Vi er på medlemslisten nu 98 og figurerer som landets næststørste klub. Det er en fornøjelse at se den store aktivitet på klubaftenerne.

Klubturnering starter

Med et deltagerantal på 58 og en mesterklasse med 8, der spiller særskilt, er det rekord for den nyere tid. Ydermere er 18 af disse nye navne, så det er helt forrygende.

Turneringen ligger på https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26952

Vær opmærksom på spilledatoerne og husk at melde afbud (gerne sms til 23375618) i god tid, hvis du skulle være forhindret en aften. Så vil jeg give modstanderens nummer, således man kan aftale nyt spilletidspunkt.

Byturnering slut

Turneringen afsluttede i aftes med det resultat at klubben fik 5 ud af 11 præmier. Mest positivt, at flere af vores unge nyere medlemmer spurtede frem på ratinglisten. https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26862

I øverste gruppe var det lige ved og næsten for Sune, der igen igen måtte se Per Andreasen løbe med bymesterskabet. Sune fik 5½ ligesom Per, og kan ærgre sig over det overraskende tab til nr. 3 i gruppen, Niels Chr. Davidsen fra Skørping. Til gengæld var Sune ikke uheldig med at vinde i næstsidste runde mod Benny Grønhøj. Og Sune kan også glæde sig over at ratingpilen igen peger opad.

I basis 1 vandt Jørgen Schacht, Skørping med 5 points og bedre korrektion foran Nikolaj, der måske endnu ærgrer sig over tabet til Johann i næstsidste runde. Men en meget flot turnering af Nikolaj, der var lavest ratet i gruppen og nu er over 1700 i rating.

I basis 2 kunne vore deltagere ikke rigtigt gøre sig gældende i topstriden, men vores ældste medlem Normann Hansen gjorde det fint med 4 points.

Til gengæld dominerede vi totalt i basis 3, hvor det dog skal siges, at vi havde 6 ud af 8 deltagere. Men i toppen scorede Jonas Bendtsen 6½ og Oliver Mølgaard 6 efter meget flot spil undervejs. Bemærkelsesværdigt at 4 af Jonas’ partier sluttede med et springeroffer!

Og i basis 4 imponerede Frederik Rasmussen med 6½ og dermed en flot 1.plads. For ikke lang tid siden var Frederik prügelknabe i nederste gruppe, men de tider er nu forbi. Flere af partierne blev vundet på flot teknik, og med lidt held kunne det også være blevet til max. Interessant er det også, at vores nye medlem Birgit Sivertsen i sin første turnering fik 4 points og ratingfremgang, efter godt spil. Med lidt mere held kunne det være blevet til mere endnu, men det kommer helt sikkert med mere turneringsrutine.

Alt i alt en fin byturnering. På tirsdag starter klubturneringen.

госреестр мфо займ под низкий процент
Verified by MonsterInsights