3. holdets ‘Kaptajn’ Hans Engen fortæller følgende om holdets sidste runde i holdturneringens Mesterrække:
Vi var mødt fuldtalligt op til denne sidste match og alle tog deres opgave seriøst.
Vi havde en klar opgave: Nørresundby måtte ikke få 2½ point mere end vores 2. hold (der spillede mod Skørping 1) – for så ville 2.holdet misse oprykningen.
Derfor skulle der hives så mange sikre point hjem som muligt. Og der blev tydeligvis spillet forsigtigt og koncentreret. Georg spillede frem til en stilling, hvor bønderne på dronningefløjen var helt låst uden gennembrudsmuligheder. Og på kongefløjen var det vist risikabelt for den af parterne, der ville prøve et fremstød. Georg stod aldrig dårligt og måske lidt bedre da der blev taget remis. Alt efter planen – hver remis ville trække Nørresundby væk fra oprykningen.
Ole spillede skandinavisk og angreb som sædvanlig længe kun med en brik, nemlig damen. Den mand har aldrig gået til skoleskak, og lært de elementære åbningsregler. Men på mærkværdig vis lykkes det ham gang på gang at modbevise de ellers gode regler. Men jeg tager ikke hans partier med i undervisningen af juniorerne. Modstanderen rokerede kort og Ole langt, og efterhånden fik han også en springer med i angrebet. Den havde han en chance for at ofre mod at få en åben h-linie – og det plejer Ole aldrig at kunne stå for. Men måske havde forsigtigheden også sneget sig ind på ham. Så endte det hele i et springeslutspil som vist var klart remis. Fint.
Ved siden af mig spillede Peter mod Lars Fredberg. Meget tidligt blev alle tårne byttet af og så stillede begge parter sig op med løber og dronning i diagonal ned mod modstanderens konge. Og fordi Peters opstilling så mest farlig ud, spillede Lars sin dronning frem til uundgåelig afbytning. Og så var der vist ikke meget mere liv i stillingen og remis var naturligt. Igen Fint. Thomas parti så jeg ikke så meget af, men havde på fornemmelsen at der ikke var noget væsentlig ubalance her. Også remis – og så havde vi allerede beskyttet 2. holdet rigtig udmærket. Imens kunne vi kigge på Christians hvid mod fransk. Christian spillede c3 og a3 og stod bare bedst på begge fløje. Stile og roligt kunne vi se, at problemerne blev større og større for sort, og pludselig førte Hvid med en officer – og Christian vaklede ikke i gevinsførelsen.
Matchens længste parti – og vistnok også aftenens længste blev mit eget. Poul Erik Nørgaard overraskede mig desværre i træk 2, og jeg fik en lidt underlig stilling med isoleret dobbeltbonde i f-linien, men til gengæld lidt udviklingsforspring. Og så tror jeg, at jeg til gengæld overraskede med mit træk 16.-, Le4. Se diagram herunder:
Jeg prøver at vinde en bonde! Hvid spillede 17. Te1 og det ser ud som om mine løbere står uheldigt og at jeg skal tabe en officer.
Men sort spiller 17.-, f5! Og siger værsgo at tage tårnet! Hvid går ikke helt mat, hvis han ofrer sin hvidfeltede løber, men kommer til stå meget trykket.
Det så Poul Erik desværre og spillede 18. h4. Nu skulle jeg have spillet 18. -, Ld6 men spillede desværre 18.-, The8? og tabte en officer efter 19. Lb5.
Men det er jo holdskak og man må ikke bare sådan give op, så jeg sprællede det bedste jeg havde lært og fik denne stilling med 3 minutter (absolut) tilbage.
Desværre kunne jeg ikke regne det ud, men RYBKA fortæller,at med tårnafbytning går vurderingen i 0,0 – altså remis.
Varianten lyder 56 -,Txc5 57.Lxc5, Kb3 58.f5, c2 59.Le3, Ka2! (Kb2 taber) 60.f6, b3 61.Lc1, b2 62.Lxb2, Kxb2 63. f7. Men Poul Erik havde spillet sit Tc5 meget selvsikkert, så jeg spillede tårnet væk og tabte klart.
Men det var nemmere at bære, når nu vi endte med 3 -3 og 2.holdet rykkede op med klar sejr over Skørping.
Her ved afslutningen af turneringen vil jeg gerne sige, at det har været en fornøjelse at være holdleder for et meget rutineret og muntert hold som har mødt talstærk op til kampene.
Kun en gang (mod Sæby) var der ved at gå kaos i opstillingen, hvor holdlederen var arbejdsramt af en tur til Serbien og andre på holdet var sygdomsramt. Heldigvis fik vi hjælp af Arne, som skaffede reserver og selv stillede op – tak for den hurtige udrykning til Arne.
Vi gav ikke ved dørene over for vores egen klubkolleger i de indbyrdes kampe, så derfor må vi sige at det var fuldt fortjent at vores 2.hold rykkede op og vores 4. hold var milevidt fra nedrykning.
Tak for en god sæson fra holdlederen på 3. holdet.
