Showing: 461 - 470 of 648 RESULTS

VM-matchen LIVE

I dag starter den længe ventede VM-match mellem Viswanathan Anand og Magnus Carlsen i Chennai, Indien. Man kan følge matchen live og kommenteret på adskillige sites – bl.a. den officielle hjemmeside for matchen. Skulle man være så heldig at have adgang til norsk tv, så sender NRK også fra samtlige partier i matchen. Fantastisk promovering af skakspillet!

Junior stævner

Den kommende lørdag spilles sæsonens første Junior Grand Prix stævne. Det afvikles i skakforeningens lokaler på Strandvejen med start kl. 10.

Der spilles i Grand Prix grupper efter junior-rating, samt en begynderklasse. Her er der rig mulighed for de mange nye i juniorklubben at prøve kræfter med andre begyndere fra andre nordjyske klubber.

Stævnerne i sæsonen 2013/14 afvikles lørdage kl. 10 – ca15 på følgende datoer:

9. november      Aalborg Skf., Strandvejen 12-14

7. december      Jetsmark Centralskole

25. januar           Hobro Medborgerhus

8. februar            Jetsmark Centralskole

15. marts            Aars, Erhvervsskolerne

12. april               Skørping, Kulturstationen

Klubturnering 5. runde

Tirsdag d. 5. november kl. 19 spilles 5. runde af klubturneringen. I Mesterklassen ser det godt ud for Søren Andersen, der med maksimumpoint (4/4) har et solidt forspring ned til de øvrige deltagere i gruppen. Se Sørens vilde 3. runde sejr over Peter Juul her. Søren er den eneste spiller i Mesterklassen, der har scoret over 50%, og på tirsdag kan han med et godt resultat med de hvide mod Henrik Lunden bringe sig meget, meget tæt på en tidlig afgørelse af klubmesterskabet. Der er dog stadig ‘dark hosrses’ med i feltet. Henrik Lunden har 2/4, og Michael Øe (1/2) har hele 5 partier i baghånden. Desuden kan både Finn Winther og Jørn Bach med 1,5 af 3 også fortsat blande sig i striden om mesterskabet. Tirsdagens øvrige kampe i gruppen er: Jørn Bach – Bjarne Sønderstrup, Carl Johan – Michael Øe, Peter Juul – Finn Winther.

I Basis 1 indtager Bo Torpegaard efter en overbevisende start ‘dukse-pladsen’ – også med et pænt forspring ned til feltet. Bo har 3,5/4. Nærmeste forfølgere er: Thor Rasmussen og Mads Leth med 2/3 samt Torben Winkler med 2/4. Arne Fjordside kan med 1,5/3 også fortsat tale med i toppen. I tirsdagens runde er der følgende partier: Kurt Pedersen – Bo Torpegaard, Thor Rasmussen – Arne Fjordside, Normann Hansen – Torben Winkler og Mads Leth – Preben Nielsen.

I Basis 2 er der mere spænding i toppen. 4 spillere ligger på en delt førsteplads efter de første runder. Bedst ser det ud for Nørresundbymanden Christian Gottschalck samt Aalborgs Alexander Eeg Jensen, der begge har 2,5/3. Karl Henrik Laursen og Kewin Pedersen har ligeledes begge 2,5 men for et parti mere. Tirsdagens program i Basis 2: Kewin Pedersen – Karl Henrik Laursen, Per Jacobsen – HP Rasmussen, Chr. Gottschalck – Poul Davidsen, Finn Bjørn – Alexander Eeg Jensen.

I den nederste gruppe – Basis 3 – stormer Uffe ‘The Rock’ Kristensen derudaf med maksimum 4/4, men også Orla Olesen har maksimum 3/3, så det bliver sandsynligvis mellem disse to, det afgørende slag skal slås. De to herrer mødes netop tirsdag aften. Henning Mæng, Lasse Svendsen og Henrik Sigvardsen har alle 2/4 og kan fortsat tale med i toppen. 5. rundes program i Basis 3: Lars Lytsen – Andreas Bock, Orla Olesen – Uffe Kristensen, Henning Mæng – Bo Schjødte (husk at slukke mobilen, Bo :-)) og Lasse Svendsen – Henrik Sigvardsen.

Eventuelle afbud til tirsdag bedes meddelt til undertegnede (lethmads@gmail.com eller tlf. 29727860) samt modstanderen hurtigst muligt.

Søren Andersen-Peter Juul Pedersen

Udsat parti fra i tirsdags. Hvid trækker og vinder:

Soren_peter

I følgende stillingen missede jeg en smuk taktisk gevinst, og vandt i stedet et hårdt kamparti – se om I kan regne til bunds og se partiet herunder med løsning

Holdturnering starter

I dag starter hovedkredsens holdturnering, hvor 5 af Aalborg Skakforenings hold er med. Lidt om klubbens holds chancer i de forskellige rækker:

I Mesterrækken deltager to af klubbens hold: Aalborg 3 og Aalborg 4. Tredjeholdet vandt som bekendt rækken i den forgangne sæson og sikrede dermed, at klubben også i år har to divisionshold. Derudover er AarsNibe repræsenteret i gruppen med klubbens to bedste hold, og desuden deltager Skørping 1, Sæby 1, Nørresundby 2 og Jetsmark 3. Mesterrækken tegner til at blive meget spændende denne gang, idet AarsNibe 1, Nørresundby 2 og Skørping 1 alle er hold, der har spillet i 2. division indenfor de seneste sæsoner. Kigger man på holdenes styrke (ratinggennemsnit) i stærkeste opstillinger, tegner der sig også et tæt løb: 1. AarsNibe 1 (1915); 2. Aalborg 3 (1894); 3. Nørresundby 2 (1883); 4. Skørping 1 (1858); 5. Sæby 1 (1783); 6. Aalborg 4 (1760); 7. AarsNibe 2 (1691); 8. Jetsmark 3 (1530). Det ligner på forhånd en oprykningskamp mellem AarsNibe 1, Aalborg 3 og Nørresundby 2, hvorimod Jetsmark 3 og AarsNibe 2 skal håbe på svine-held for at holde sig oppe i rækken. Aalborg 4 bør ikke kunne komme i nedrykningsfare men skal omvendt nok heller ikke regne med at spille med om de sjove placeringer! I første runde er der som sædvanligt internt klubopgør i form af Aalborg 3 – Aalborg 4.

I A-rækken deltager klubbens 5., 6. og 7. hold. 5. holdet stiller op i den efterhånden velkendte Tranholm-Laursen-Sørensen-Bjørn-Madsen formation. De 5 spillere har spillet på samme hold i næsten ligeså lang tid som skakspillet har eksisteret, og muligvis kan de spille med i toppen denne gang!? For 6. holdet og 7. holdet bliver det noget vanskeligere. Styrkeforholdene i A-rækken er nemlig som følger: 1. Hobro (1751), Skørping 2 (1664), 3. Nørresundby 3 (1575), 4. Aalborg 5 (1570), 5. Skørping 3 (1537), 6. Sæby 2 (1459), 7. Aalborg 6 (1415), 8. Aalborg 7 (1241). Hobro er således kæmpe forhåndsfavorit, og det kommer til at kræve mere end almindeligt færøsk held for holdkaptajn Poul Davidsen at styre 7. holdet fri af nedrykning, men der er jo tale om ‘nye’ fremadstormende skakspillere, så alt er vel muligt! I første runde mødes Aalborg 5 og Aalborg 6, hvorimod Aalborg 7 skal en tur nordpå for at spille mod Sæby 2.

Aftenens to interne Aalborg-opgør starter kl. 19.30, så kom og hep på klubbens helte!

 

Ærgerligt nederlag

Sæsonens første holdkamp startede med et ærgerligt, men trods alt hæderligt, nederlag på 3-5 til de andre oprykkere fra Springeren Kolding. Den forventede score sagde ca. 3.34, så helt galt var det dog ikke, og var de berømte marginaler på vores side, så kunne vi også godt have vundet. Johns nederlag mod en ungarsk IM var forventeligt, og et dumt bondetab gjorde også, at nederlaget syntes at komme hurtigt. Men John fik dog af uklare grunde et rimeligt modspil, og en kvalitetsgevinst gav håb om mere. Men til sidst havde modstanderen, med det frygtindgydende navn Attila, rimeligt styr på det alligevel. Dagens helt var vores nye mand Michael. I en sicilianer fik han i midtspillet rigtig godt fat, og Kaj Rosell fik aldrig befriet sin stilling. Søren holdt med de sorte brikker fint remis mod Jakob Gemzøe. Kim havde længe spillet flot positionelt mod Bové Quist, men da den bovlamme sortfeltede sorte løber slap ud til sidst, var der ikke mere end remis. Finn tog som den første remis, men det var også i orden med de sorte brikker. Jørn gik helt galt i åbningen mod en nimzoinder, – det så ikke godt ud?! Den store synder var dog Jakob (og jeg har vist fået lov til at hænge ham ud), der ellers vandt en officer i sin franskmand efter et c4, der vandt en løber på d3!?!! Derefter lavede han tre fire dårlige træk, der slap hvid ind i kampen igen. Et kvalitetsoffer så også godt ud, men Jakob valgte igen ikke at lukke sækken, og spillede sig selv ned ad bakke. Nå, men Jakob må rejse sig igen. Så dårligt kan man ikke spille to gange?! Jeg selv fik ikke noget særligt ud af åbningen, og blev derfor fristet af et remistilbud efter 23 træk. Lidt slapt måske?
Næste gang er på hjemmebane igen om 14 dage. Modstanderen er Silkeborg.

Henrik Lunden – Carl Johan

Følgende vilde, vilde parti var aftenens absolutte højdepunkt i tirsdags, da 4. runde af efterårets klubturnering blev afviklet. En smuk afslutning af sidste efterårs klubmester – Carl Johan Andersen – som selv kommenterer:

Holdturnering næsten klar

Programmet for 7. Hovedkreds’ holdturnering er nu lagt. Aalborg Skakforenings 3. og 4. hold deltager i Mesterrækken, og 5., 6. og 7. holdet deltager i A-rækken. Spilledatoer fremgår af kalenderen på Aalborg Skakforenings hjemmeside. Flere detaljer kan læses på holdturneringens hjemmeside. Mere info følger, når de endelige holdopstillinger og styrkelister foreligger fra alle klubber.

Styrkeliste 2013-14

Aalborg Skakforenings Styrkeliste for 2013-14 er nu indsendt til turneringslederne for Divisionsturneringen og Hovedkredsens holdturnering. Styrkelisten kan downloades her som Excel-fil: Styrkeliste 2013-14 eller i pdf-version: Styrkeliste 2013-14.

Vi stiller som vanligt op med i alt 7 hold (41 spillere samt reserver) i følgende rækker:

1. division, gruppe 2: Aalborg 1 (8 spillere)

2. division, gruppe 4: Aalborg 2 (8 spillere)

Mesterrækken, 7. Hovedkreds: Aalborg 3 (6 spillere), Aalborg 4 (6 spillere)

A-rækken, 7. Hovedkreds: Aalborg 5 (5 spillere), Aalborg 6 (4 spillere), Aalborg 7 (4 spillere)

 

Spilleplan for Divisionsturneringen.

Spilleplan for 7. Hovedkreds’ holdturnering.

Verified by MonsterInsights