Showing: 111 - 120 of 391 RESULTS

DM er startet

Den traditionsbundne påsketurnering er vendt tilbage til påsken (!) efter et par år i eksil i efterårsferien grundet corona. Med 219 tilmeldte d.d. ser det ud til at være populært igen at bruge helligdagene på skak, også for menigmand.

Aalborg Skakforening ser også ud til at være godt repræsenteret. I Kandidatklassen har vi således hele tre spillere med. Edgar Parra, der senest scorede kanonresultat på Mallorca, senior DM for 50+, Sandi Stojanovski, samt den regerende kvindelige DM, Elena Steffensen. I de øvrige grupper er Sune Kovshøj med i G7, og i “kort påske”, far og søn Jungberg, Lasse og Ture. Det bliver spændende at følge.

Du kan se alt via turneringens hjemmeside http://skak-dm.dk/ . Her er der links til live-transmissioner og daglig kommentering af landsholdklassens partier. Her kan også stadig nå at tilmelde dig, hvis skaktrangen skulle melde sig.

Nordjysk Pokalholdturnering

Hurtigturnering for 4-mandshold i Aalborg Skakforenings lokaler, Nyhavnsgade 14, 2.sal. Start kl. 10, slut kl. ca. 16.30

Et hold består af 4 spillere, hvoraf én skal udpeges som holdleder. En spiller kan kun repræsentere ét hold. Spillerne på det enkelte hold skal stilles op i samme rækkefølge, som den de står i på den styrkeliste, der i øvrigt anvendes i hovedkredsen. 

Der spilles med betænkningstiden 15 minutter + 5 sek, pr. træk fra træk 1.

Antallet af runder afpasses efter antal tilmeldte hold.

Der kan tilmeldes elitehold og breddehold. De spiller i samme række. Hovedkredsmødet har givet lov til at tilmelde blandede hold (spillere fra forskellige klubber) samt at der kan organiseres 4 mands-hold ud fra enkelttilmeldinger. I så tilfælde stilles holdet op i ratingorden. 

Individuel tilmelding på siden senest fredag 1, april kl. 16 https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27362

Holdangivelser/ønsker kan angives her på Aalborg Skakforenings hjemmeside.

7. hovedkreds udsætter præmier, så der også er til breddeholdene. De bedst placerede hold – svarende til det antal hold, som 7. hovedkreds er berettiget til at deltage med – kvalificerer klubben til at spille med ved Dansk Skak Unions først kommende pokalfinalestævne. 

Senior DM vel overstået

Så er DM afviklet, og nye Danmarksmestre kåret. Se nyheden på skak.dk: /https://nyheder.skak.dk/2022/02/26/nye-seniordanmarksmestre-2/

Vi havde 8 med i turneringen, der i alt havde 48 deltagere. Flere af vore medlemmer klarede sig flot:

Sidste års mester i 65+, Jens Kølbæk, blev således en flot nr. 3, og Hugo Falberg vandt ratingpræmie for spillere mellem 1700 og 1800. I 50+ vandt Kim Pors ratingpræmien for spillere under 1800. Gruppen blev vundet af GM Henrik Danielsen, der i skakregi repræsenterer Island, og således ikke kan blive Danmarksmester. Denne titel går dermed videre til nr. 2 i gruppen, Sandi Stojanovski. Efterfølgende har Sandi, der er bosiddende i Aalborg, meldt sig ind i Aalborg Skakforening, så vi derved stadig har en regerende Danmarksmester på medlemslisten! Velkommen til Sandi!

Se turneringsresultavlerne på https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27167

Klubturneringen starter

Så er vi klar til start i forårets udgave af klubturneringen. Der har meldt sig 51 deltagere, som er fordelt i tre grupper med skæring ved 1700 og 1400 i rating. Se https://turnering.skak.dk/Tournament/AdminDetails/27199

Kravet om mundbind eller visir er forlænget til og med d. 31. januar. Alle over 12 år skal bære mundbind eller visir, når de opholder sig i lokaler, der ikke er omfattet af nedlukning. For os vil det sige, at alle skal have mundbind eller visir på ved ankomst og afgang, samt når vi står op mv. Mundbind/visir må tages af, når man sidder ved bordene. Dansk Skak Union opfordrer til at alle forsigtighedsregler med afstand, hygiejne, udluftning, afspritning osv. stadig overholdes. Desuden opfordrer vi selvfølgelig alle til at være vaccinerede og/eller sikre sig en negativ test forud for kampene. Bemærk at det vil være hensigtsmæssigt at undgå sammenstimlen om partierne, samt lynskak i analyselokaler.

Der er enkelte afbud til aftenens runde, og de er skrevet under gruppen på turneringssiden. Vi er selvfølgelig large med hensyn til afbud i denne tid, men sørg for at give besked pr. mail eller sms på 23375618.

I aften vil der være præmieoverrækkelse for efterårets turnering. Mange har modtaget præmie pr. mobilepay, men en klapsalve kan godt gives alligevel.

God turnering!

Glædelig Jul og Godt Nytår

..trods alt.

Jul og nytår står igen i coronaens tegn. Vi kan ikke holde åbent 4. januar, som tidligere annonceret. Holdturneringen i hovedkredsen i uge 2 er desuden udsat, ligesom divisionskampene søndag d. 16. januar. Vi holder åbent tirsdag 11. januar, hvor vore to B-hold er blevet enige om at spille.

Klubturneringen er sat til at starte tirsdag d. 18. januar og indbydelsen med tilmeldingsmulighed kan ses på https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27199

Holdturneringen starter

På søndag og i næste uge starter holdturneringerne. 1. og 2.holdene lægger ud med hjemmekampe i hhv. 1.division gr. 2 og 2.division gr. 4. 1.holdet møder Esbjerg, mens 2.holdet tager imod Aars. Begge kampe starter kl. 12 i vore lokaler på Teknisk Gymnasium. Se detaljer på https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=333&teamTourId=69 og https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=337&teamTourId=69 , hvor også klubbens styrkeliste findes.быстрый займ с 18 лет на карту

I næste uge er det så hovedkredsens holdturnering, der begynder. Der spilles i Mesterklassen, hvor klubben har to hold tilmeldt, i A-klassen med fire hold og B-klassen med tre hold fra klubben. Se alle detaljer på hovedkredsens hjemmeside: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/75.

Det er altså 11 hold med i alt 56 spillere vi skal have i sving de næste dage. Vi er således den klub i Danmark med flest spillere tilmeldt holdturneringen, og det giver derfor lidt arbejde og koordinering med de respektive holdledere. Det er glædeligt med de mange nye spillere, som vi forsøger at integrere så godt som muligt på de forskellige hold. Jeg håber derfor, at man skriver datoerne ind i sin kalender, for derved at gøre arbejdet lettere for sin holdleder.

Good luck!

Elena Danmarksmester!

Ved DM, som blev afholdt her i efterårsferien i Svendborg, deltog Elena i kandidatklassen og scorede flotte 4 af 7, hvilket gjorde hende til den bedste kvindelige deltager i gruppen (bedre korrektion end Ellen Fredericia). Dette berettiger til den fornemme titel “kvindelig Danmarksmester 2021”.

Klubben har faktisk tidligere haft titlen, idet Lydia Heesche erhvervede den tre gange under krigen (1940, 41 og 42).

Nu har klubben så to Danmarksmestre, idet Jens Kølbæk vandt titlen Seniordanmarksmester 65+ ved stævnet i Løgumkloster i maj måned. Jens deltog også i kandidatklassen ved DM, og sluttede med 3½ i gruppen.

Endelig deltog Hugo Falberg også ved DM, men vi undlader at nævne scoren..

Se omtale og resultater på http://skak-dm.dk/2021/?p=1282 samt https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26873

Klubturneringsdatoer ændret

Holdturneringen for 7. Hovedkreds starter i uge 44 (første uge i november), og dette havde jeg ikke forudset, da jeg planlagde klubturneringen. Jeg forskubber derfor klubturneringsdatoerne, så vi spiller

5. runde tirsdag d. 9. november

6. runde tirsdag d. 23. november

7. runde tirsdag d. 7. december

Holdturneringen spilles i ugerne 44, 46 og 48.

Verified by MonsterInsights