Showing: 251 - 260 of 388 RESULTS

Michael Øe klubmester

Det blev Michael, der trak det længste strå efter en uhyre spændende sidste runde af klubturneringen i aftes. Før runden var der ligestilling mellem Michael, Jacob og Bjarne, der alle havde 4½. Jeg havde sørget for spændingen, idet jeg tabte til Michael i 6.runde, i et parti, hvor jeg burde have vundet en fin angrebsstilling, men hvor Michael forsvarede sig godt. Nu skulle jeg så møde Jacob, der også havde sneget sig op på 4½, mens Michael skulle have Chr. Michael fik temmelig sikkert bygget en gevinststilling op med de hvide brikker, mens jeg fik udlignet med sort mod Jacob. Da Michael havde bedst korrektion, så det ud til at Michael cruisede mesterskabet hjem, men Chr. ofrede frisk en officer, og det forvirrede Michael så meget, at gevinsten pludselig var forduftet, og så måtte trække i remisnødbremsen. Så kom der gang i det andet parti, og Jacob så ud til at få et fordelagtigt slutspil med en fjern fribonde. Et veltimet kontrastød i tidnøden svingede dog fordelen over på min side inden det dog endte i remis. Derved endte alle med 5 points, men Michael havde bedst korrektion, og sikrede sig altså klubmesterskabet for efteråret.

I basis 1 vandt Hugo over Arne, og da Peter tabte til Carl Johan, sikrede Hugo sig førstepladsen samtidig med at han sneg sig over 1900, og derved blev mesterspiller igen. Stort tillykke med det.

I basis 2 vandt Mark over Lasse, og ender på 5 points. Han kan dog blive overhalet af Karl Henrik, der mangler Poul. Det spilles næste tirsdag samtidig med partiet Aage – Per.

I basis 3 vandt Olav klassen med 6 points efter remis mod Andres Bock. Jens Ole blev nr. 2 med 5 points, mens turneringens overraskelser Lars og Andreas deler 3.pladsen med 4½.

Juleafslutning

afholdes tirsdag d. 15.december med lynturnering, glögg og æbleskiver.

OBS! 7.runde i klubturneringen spilles samlet tirsdag d. 8.december.

Der holdes lukket i klubben 22/12 og 29/12. Vi starter igen 5/1, der er holdskak i uge 2 (12/1) og klubturneringen for foråret starter 19/1.

Skakmesse i Aarhus

Den 14. og 15. november afholdes en kombineret jule salgs messe med 150 kvm salgsudstilling og ChessBase workshop i Århus.

Der vil også være en løbende taktik konkurrence henover weekenden. Om lørdagen er der livetransmission fra EM i Reykjavik. Her vil Per Andreasen være kommentator, og holdkaptajn Jacob Aagaard har givet tilsagn om at være med fra Reykjavik efter at de danske partier er afsluttet.

Det hele afvikles på Skæring Skole i den nordlige ende af Aarhus.

Vi ved at flere af jer vil have et stykke vej at køre til Aarhus. Men mon ikke flere kan finde sammen og fylde en bil, eller kombinere det med f.eks. familiebesøg i Aarhus.

 

Med venlig hilsen

Doris Banasik og Ole Knudsen

Dansk Skaksalg aps

Parallelvej 6, DK-9480 Løkken

Danmark

ole.knudsen@skaksalg.dk sales@skaksalg.dk

Telefon (+45) 6113 6460

www.skaksalg.dk

1.holdet godt fra start

I søndagens lokalopgør fik 1.holdet sin forventede, men dog glædesløse, pligtsejr over 2. holdet med cifrene 6-2.

1.holdet havde to reserver med og 2.holdet 3. Enkeltresultaterne blev med 1.holdet nævnt først, og med mine umiddelbare sidelinievurderinger:

Michael – Jørn 1-0. Jørn taber næsten hver gang til Michael, men han har også haft sort næsten hver gang. I den uundgåelige franskmand havde Jørn godt spil, men Michael fik alligevel brudt forsvarsværkerne ned og vandt til sidst med et tårn for 5 bønder.

Kim – Chr. ½-½. Chr. havde forberedt sig mod Kims Caro-Kann, men Kim holdt balancen.

John – Alexander 1-0. John vandt på tid og efter eget udsagn noget heldigt i den franske ‘diskussion’.

Finn – Bo. ½-½. Begge spillere mente at stå godt. Først havde Bo lovende stilling, men senere burde Finn havde vundet, men missede så Bo’s modspil.

Sune – Peter. 0-1. Peter spillede både e6 og c6 i de første træk og dette fik måske Sune til at forivre sig? I hvert fald gik der noget galt, og Peter fik spillet stillingen gevaldigt op.

Bjarne – Kurt 1-0. Jeg synes selv jeg fik let udlignet i åbningen med klassisk spil mod isoleret bonde på d4, mens Kurt også syntes at havde godt spil med tilsyneladende godt spil i c-linien. Men lige da Kurt lagde op til invasion på c7 fik jeg godt modspil med angreb på kongefløjen med tårnmanøvre Tf8-d8-d5-h5-g5-g4 i kombination med en løberdiagonal b7-g2 og springermanøvre Sb8-d7-f6-d5-f4! Dette gav dronning og bonde for tårn og løber, og det vandt forholdsvist let i praktisk spil.

René – Poul Davidsen 1-0. Reelt en overmatchning, og Poul så ud til at være chanceløs.

Jens Johan – Pramod 1-0. Pramod så længe ud til at have fint spil, men i slutspillet blev rutine og spillestyrke afgørende.

Da den forventede score var 6,15 var det lidt under det forventede, men alt i alt må resultatet være ok for begge hold. 1.holdet ligger nr. 1, og 2.holdet ligger nr. sidst, men alligevel ikke helt hægtet af i den kommende bundstrid. Næste runde spilles 8/11. 1.holdet tager hjemme mod SK1968 2, mens 2.holdet skal til Viby. Vi må håbe at der ikke bliver brug for så mange reserver denne gang.

Så starter holdskakken!

På søndag tager vi fat på den nye divisionsturnering, og i næste uge starter hovedkredsens holdturnering.

Aalborg 2 tager imod Aalborg 1 i 2.division gr. 4 og slaget foregår i klubbens lokaler på søndag kl. 12. I mesterrækken spiller Aalborg 4 på mandag ude mod AarsNibe 2, mens Aalborg 3 og Aalborg 5 mødes på næste tirsdag i klubben. Og ja, vi har fået lov til at stille et 5.hold op i mesterrækken, da Hobro har trukket sit hold. Aalborg 6 spiller næste torsdag ude mod Hjallerup i A-rækken, mens Aalborg 7 på mandag spiller ude mod Frederikshavn.

Jeg har lagt første runde ind i kalenderen, men ellers må man gerne orientere sig på DSU’s side og Hovedkredsens, hvor der er lagt datoer og tabeller ind i det nye flotte turneringssystem. Her kan man også se  vores styrkeliste og holdopstillinger.

 

Super-skak-søndag på Nordkraft i Aalborg

Med Danmarksmester Sune Berg Hansen og den nye Bobby Fischer-film, ’Sidste træk’. Benyt chancen for at møde den 7-dobbelte danmarksmester i skak, Sune Berg Hansen, der i kedelhallen på Nordkraft vil spille simultant mod 30 modstandere søndag d. 27.september fra kl. 14-17. Efter simultanforestillingen (kl. ca. 17.30) vil Sune bl.a. fortælle om den nye spillefilm, ’Pawn sacrifice’, på dansk: ’Sidste træk’, der handler om den legendariske verdensmester Bobby Fischer og hans berømte match på Island mod sovjetrusseren Boris Spasskij i 1972. Hovedrollen i filmen spilles af skuespilleren Tobey Maguire, kendt for sine roller som Spiderman. Mens Sune underholder vil der blive mulighed for at købe en pizza-pasta buffet på restaurant Azurra. Filmen vises derefter i Biffen kl. 19. Priserne for at deltage i arrangementet bliver: Simultanskak mod Sune Berg Hansen, kr.   50 Pizza og pasta og salat + 1 gl. sodavand, øl eller vin, kr. 160 Biografbillet til Pawn Sacrifice, kr.    85 I alt enkeltkøb: kr. 295 Samlet pris ved køb af alle tre: kr.250 Samlet pris for simultanskak og spisning:  kr.200 Samlet pris for spisning og biograf: kr. 225 Samlet pris for simultanskak og biograf: kr. 100

Til simultanforestillingen er det ’først til mølle’ og det er åbent for alle at deltage. Onlinetilmelding: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=23072

Tilmelding til spisning og biograf senest fredag d. 25. september til Bjarne Sønderstrup, bfs@stofanet.dk eller tlf. 23375618.

Klubturnering efterår

Så er der åbnet for tilmelding til klubturneringen:

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=23044

Aalborg Skakforenings klubturnering er åben for alle medlemmer af Dansk Skak Union.

Spillested: Aalborg Universitet, Strandvejen 12-14, kantinen i kælderen.

Der spilles 7 runder i 8-mands-grupper i efterårsturneringen.

Betænkningstid: 1 time og 30 minutter til 40 træk, derefter 15 minutter til resten. Der lægges 30 sekunder til efter hvert træk under hele partiet.

Indskud:100 kr.

Tall Ships mesterskab i kæmpeskak

Søndag formiddag blev der afholdt en turnering på de store brikker:

Kvartfinaler:

Esben Munch, Sæby – Michael Øe, Aalborg 0-1

Arne Hove, Nørresundby – Tommy Nielsen, Jetsmark 0-1

Allan Christensen, Hobro – Peter Lysberg, Aalborg 1-0

Søren Thomsen, Nibe – Jacob Würtz, Aalborg 0-1

Semifinaler:

Tommy Nielsen – Allan Christensen 0-1

Michael Øe – Jacob Würtz 1½-½

Finale:

Allan Christensen – Michael Øe 0-1

Dermed kunne vi kåre Michael til kæmpemester!

Verified by MonsterInsights