Showing: 71 - 80 of 383 RESULTS

Generalforsamling 8. august 2023

tirsdag 8. august 2023 kl. 1930 i klubbens lokaler Nyhavnsgade 14, 2.sal.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Kassererens beretning

4. Indkomne forslag

5. Valg af formand

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (Arne Fjordside og Hans Engen er på valg for 2 år)

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

8. Valg af 2 revisorer

9. Valg af revisorsuppleant

10. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil der være lynturnering.

Sommerferie

Vi holder som vanligt lukket i juli måned, og starter igen med klubaften tirsdag d. 1. august.

Der vil dog som altid være mulighed for at spille skak på Dice’n Drinks i Sankelmarksgade https://dicendrinks.com/, men der vil ikke være særskilte arrangementer. Desuden vil der arrangeres gågadeskak på Bredgade Torv hver tirsdag fra 10 til 14. Der vil være kæmpeskak og skak ved borde og bænke. Kom og vær med. Endelig afholder Nørresundby Skakklub “Sommerskak – Når du har tid – 2023” hver torsdag aften: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28143.

 

 

 

Jørgen Nielsen er død

Et af Aalborg Skakforenings største navne gennem tiderne er gået bort, 80 år gammel. Jørgen var med på Aalborgs førstehold fra divisionsturneringens start i 1962, og spillede i alt 195 kampe fordelt over flere perioder. En score på 96 points var imponerende i forhold til, at mange af dem var på 1.bræt.

Flere mindeord vil følge, når jeg får gennemgået meritterne.

Bisættelsen finder sted fredag 26.maj kl. 13 fra kapellet på Aalborg Universitetshospital

 

Gågadeskak nu på lørdag

Vi er af Aalborg Cityforening blevet inviteret til at deltage i gågadeaktiviteter lørdag 29. april. Vi stiller et kæmpeskakspil op på Bredegade Torv, og der vil være borde og bænke så vi kan spille lynskak også. Mød blot op.

Skakforedrag tirsdag

Tirsdag d. 21. februar kl. 19.00 – John Rendboe fortæller om Skakkens Helte – i Den Smukke Tid.

Den Smukke Tid (1871-1914) var 43 år uden krig med mulighed for at udfolde kunst, kultur – og særligt skak. Skakken spillede en markant rolle i tidens fremskridtstro. Der blev spillet store turneringer til verdensudstillinger i forbindelse med ambitiøse byer, der voksede. Vi følger fire verdensstjerner: Købmændene Winawer og Burn samt de to unge meteorer Charousek og Pillsbury.

Det var i denne periode, skak gik fra at være et cafespil til at være et organiseret turneringsspil over hele verden. Skakklubber skød op vidt og bredt, og skakstjerner kom på forsiden af aviserne.

Verden var i voldsom fremgang og skakken var en synlig og markant del af denne fremgang. Skakstjerner var store stjerner.

De fire stjerner levede i en verden under stor forandring. Det var en smuk tid, som samtidig bød på grumme skyggesider af sygdom og voldsomme skæbner.

John Rendboe fortæller store historier om voldsomme skæbner og viser partier fra en fantastisk tid i skakkens og verdenshistorie.

John Rendboe er historiker, mangeårig museumsdirektør og FM i skak.

Senior DM starter i morgen

Der vil være registrering fra kl. 18, og vi henstiller til deltagerne at møde op i god tid, så vi kan starte planmæssigt.

Lodtrækning om farvefordeling til 1.runde foretages kl. 18.30, hvorefter der vil være officiel velkomst ved byrådsmedlem Tobias Bøgeskov Eriksen fra Aalborg Kommune.

Tirsdag d. 21/2 kl. 19 vil der være mulighed for at høre John Rendboe fortælle om sin bog “Skakkens helte – i Den Smukke Tid“.

Stævnemiddag arrangeres fredag aften. Nærmere oplysninger og tilmeldingsliste fremlægges mandag.

Der vil i løbet af ugen være gratis adgang for turneringsdeltagerne på KUNSTEN. Fribilletter erhverves hos turneringsledelsen.

Hjertelig velkommen!

Bjarne Sønderstrup, Aalborg Skakforening

Verified by MonsterInsights